85 / 507
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
7 1
Forbedringerne var dog ikke mange, ja nærmest kun tre, nemlig: forbedret Funda-
mentering, Vandlaas paa alle nye Køkkenvaske samt Forbud mod at anlægge Ko- og
Hestestalde, hvis Gaardsrummet var under en Trediedel af hele Byggegrundens Areal.
Paa ét Punkt betød Loven endda et betydeligt Tilbageskridt, idet det paa Trods af
Forbudet i
1856
-Loven blev tilladt at indrette Beboelseskældre, naar disse opfyldte
bestemte Betingelser, der endog under visse Forhold kunde bortfalde. Nævnes maa ogsaa,
at
187 1
-Loven optog nogle Regler, der i
1867
ved Demarkationsservituternes Ophæ
velse var fastsat for det tidligere Fæstningsterræns Bebyggelse om, at det ubebyggede
Areal til Ejendomme udenfor Voldene skulde være mindst en Trediedel af hele Grun
dens Areal, for Hjørnegrunde dog kun en Fjerdedel. Man ventede, at dette skulde føre
til en mere hensigtsmæssig Bebyggelse, men Forholdet blev faktisk det, at saavel ved
Bebyggelsen paa Fæstningsterrænet som i Forstæderne udstykkedes det lovbefalede
ubebyggede Areal ligesom i den ældre By i flere mindre Gaarde, og paa enkelte Steder
blev en Del af det ubebyggede Areal endda lagt foran Bygningen ud imod Gaden. Dette
kunde nemlig tillades, hvor det drejede sig om Arealer, som Kommunen forlangte
afstaaet til Udvidelse af allerede eksisterende Gader. Det var paa denne Maade, at
Gader som Nordre Frihavnsgade og Aaboulevarden opnaaede en anselig Bredde, men
selvfølgelig var det en forkastelig Udvej. løvrigt var det i
1867
-Loven fastsat, at Gaderne
paa Fæstningsterrænet skulde have en Bredde af
25
Alen.
Byens Udvikling burde have medført, at der var blevet gennemført nye skærpede
Regler for Husenes Højde, Gadens Bredde og Gaardsrummets Størrelse, men ikke desto
mindre blev de gamle Bestemmelser fastholdt. Bebyggelsen paa Gammelholm godt
gjorde dette: f. Eks. var Tordenskjoldsgade en Hovedgade, men den blev mere og
mere mørk og sølet for hvert nyt Hus, der opførtes. Eller man tænke sig, hvilke Mulig
heder der forspildtes i de nye Bykvarterer i Forstæderne derved, at Gadebredden kun
blev
20-25
Alen.
Ved den meste Bebyggelse blev Lovens Regler gaaet saa nær som mulig; det var ikke
alene paa Gammelholm og i Nyboder Kvarteret, men ogsaa paa Terrænet ned mod
Søerne. Overalt blev der bygget
6
-Etagers Huse med ligesaa høje Side-, Mellem- og
Baghuse indeholdende en Vrimmel især af smaa Lejligheder og med halvmørke og
indespærrede Gaardsrum, og hver Bygningskarré saa godt som hermetisk lukket til alle
Sider. Da Rigsraadet i
1859
diskuterede Planen om Gammelholms Salg, blev det fore-
slaaet at nægte Tilladelse til, at Sidehusenes Endegavle stødte sammen, og at holde
disse
5
Alen fra hinandens Grund, for paa den Maade at skabe en Luftkanal. Bestem
melsen blev dog ikke gennemført her, men fandt senere Anvendelse ved nogle af det
københavnske Byggeselskabs Bebyggelser ved de forlængede Gader udenfor Nørreport.
Overalt blev der indrettet Kældre til Beboelse, og der blev ført talrige Klager over
deres Fugtighed. Fra Gammelholm nævntes Eksempler paa, at Vandet i Kældrene steg
og faldt med Vandet i Havnen, og i mange Beboelseskældre stod der ved Højvande
indtil
1
y
2
Alen Vand. — Om Bebyggelsen paa Gammelholm, der var blevet paabegyndt
i
1861
og afsluttedes i Slutningen af Halvfjerdserne, lød der i det hele taget mange
haarde Ord; det hed sig, at meget var slet bygget, og navnlig klagedes der over, at
Funderingen paa den opfyldte Grund lod meget tilbage at ønske. Det gik særlig ud