København_1840-1940

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

ger til Grund for den nuværende

Byggelov fo r Staden København a f 2g. Marts iggg.

Loven af 1889 betegnedes, og med Rette, som en

Bygningslov,

idet henimod Halvdelen

af dens Bestemmelser var af konstruktiv Natur og tog Sigte paa den enkelte Bygning,

medens den derimod kun i ringe Grad bekymrede sig om den omkringliggende Bebyg

gelse. Den nye Lov betegner sig derimod, og med lige saa stor Ret, som en

Byggelov,

idet

dens Bestemmelser i første Række tilsigter at skabe Sikkerhed for en harmonisk Bebyg

gelse til Afløsning af Fortidens planløse Byggeri. Detailbestemmelser er ikke optaget i

Loven, men er henvist til forskellige Regulativer og Vedtægter, i første Række til en

Bygningsvedtægt (af 18. December 1939) indeholdende alle de egentlige bygnings-

tekniske Bestemmelser. Da Vedtægten kan ændres ad administrativ Vej, er det muligt

til enhver Tid at bringe Reglerne i Overensstemmelse med Tidens tekniske Udvikling.

For at skabe Fasthed i Administrationen henlægger Loven Udøvelsen af den alminde

lige Bygningsmyndighed til Magistraten, men i Sager vedrørende Erhvervsbyggeri samt

i Sager vedrørende Bygninger eller større Lokaler, hvori mange Mennesker samles

(Kirker, Teatre, Hoteller m. m.) skal Bygningskommissionens Godkendelse foreligge,

forinden der gives Byggetilladelse. løvrigt skal Bygningskommissionen fremtidig fungere

som en Slags Overinstans i en Række komplicerede Tilfælde, der kræver Bedømmelse af

forskellige Autoriteter.

Bestræbelserne for at skabe Planmæssighed i Bebyggelsen er søgt opnaaet ved en

Inddeling af Byen i Byggeomraader og Grundkredse. De første Bestemmelser gør det

muligt for Kommunalbestyrelsen at forbeholde særskilte Omraader for forskelligartet

Bebyggelse (Bolig-, Forretnings- eller Industribebyggelse). Disse Bestemmelser tilsigter

at tilvejebringe saavel Plan i Ombygningen af Byens ældre Kvarterer som en formaals-

tjenlig Bebyggelse af de endnu ubebyggede Arealer. Hvis den bestaaende Grundudform

ning, Bebyggelses- eller Gadeforholdene paa et Omraade er af en saadan Beskaffenhed,

at en fremtidig Bebyggelse kun kan ordnes tilfredsstillende ved en samlet Planlægning,

kan Kommunalbestyrelsen vedtage en saakaldt Reguleringsplan, i Henhold til hvilken

det i Hovedtræk fastlægges, hvorledes det paagældende Omraades Bebyggelse eller

Gadeforhold skal ordnes. I Tilknytning hertil er indført Regler om en ved Magistratens

Foranstaltning udarbejdet Udredningsplan, der tilsigter det offentliges Medvirken til at

formidle Reguleringsplanens Gennemførelse paa den mest hensigtsmæssige Maade ved

de Arealafstaaelser eller Omlægninger, der nødvendigvis maa finde Sted.

Inddelingen i Grundkredse — ialt fire — tilsigter en zonemæssig Deling af Bebyg

gelsen; første Grundkreds er Kvartererne indenfor Voldene, anden Kreds de tidligere

udenbys Kvarterer og tredie og fjerde Kreds i alt væsentlig de indlemmede Distrikter.

Paa Grund af Bydelenes forskellige historiske Udvikling og de betydelige Variationer i

Grundværdierne er det nødvendigt at tillade en større Bebyggelsesintensitet paa de dyre

Citygrunde end paa Yderkredsenes Grundarealer, der i høj Grad er udnyttet til Lav

bebyggelse1)-

— Men 1889-Lovens faste og tilsyneladende forholdsvis simple Regler for

Forholdet mellem bebygget og ubebygget Areal var i denne Henseende utilfredsstil-

V ariationerne i Grundværdierne pr. m2 bevæger sig fra over 2000 K r. i 1. K reds, 4-500 K r. i

2. K reds (i enkelte G ader endnu mere) til op mod 100 K r. i 3. K reds og ned til nogle faa K r. pr. m 2 i

4. K reds.