94 / 507
8
o
B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D
større samlede sorte Pletter kan nu kun nævnes Adelgade-Borgergade Kvarteret og
nogle enkelte Kvarterer paa Christianshavn.
Adelgade-Borgergade Kvarteret, der fremhæves som det »klassiske« københavnske
Slumkvarter, bestaar af godt 200, overvejende smaa og lave Ejendomme, der for største
Parten er faldefærdige af Ælde. Kvarteret har ca. 2400 Lejligheder og beboes af 5-6000
Mennesker. Ejendommene er smalle og i Forhold til Etageantallet (som Regel 4-5
Beboelseslag) af saa ringe Højde, at Halvdelen af Lejlighederne har under 2,5 Meter
Etagehøjde. I 1936 var Kvarterets samlede Ejendomsskyldværdi 17 Mill. Kr., hvoraf
knap 6 Mill. Kr. var Grundværdi1). — En Sanering af Kvarteret kan vel volde Vanskelig
heder i en økonomisk trang Tid, men kan ikke betegnes som uoverkommelig, forudsat
at de paagældende Ejendomme kan erhverves til rimelige Ekspropriationssummer2).
Saneringsproblemer af en ganske anden Rækkevidde foreligger derimod for en
Række Gader i andre Dele af Byen, og her drejer det sig ikke om smaa faldefærdige
Huse, men om høje tætbeliggende Ejendomme med indtil 6 Beboelseslag, der af mange
forskellige Aarsager afgiver en yderst slet Beboelse. De Ejendomme, der tænkes paa,
ligger dels paa Vesterbro (Saxogade, Oehlenschlægersgade og Istedgade), dels 1
Nansensgadekvarteret og dels paa Nørrebro (Fredensgade, Blaagaardsgade- og Rant-
zausgadekvarteret) og er opført i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede. Det er altsaa
ikke Alderen, der er Grunden til, at de paagældende Ejendomme er uegnede til
Beboelse, men det skyldes derimod, at der her er Tale om et hensynsløst Massebyggeri,
som de slette Bygningslove ikke var til Hinder for.
Ejendommene, der tildels er
stærkt overbefolkede, er ofte urenlige og, ikke mindst hvad Trapper og Vinduer angaar,
daarlig vedligeholdte. Da Gaderne er forholdsvis trange, og der parallelt med For
husene løber en Række lige saa lange og høje Baghuse, kun adskilt fra de første ved en
smal og skummel Gaard, er Lysforholdene som Regel elendige. Af de Ejendomme, der
er bygget i Halvfjerdserne, er adskillige opført efter det utiltalende Korridorsystem,
hvorefter de enkelte Lejligheder er placeret med Udgang til 20-30 Meter lange Gange,
der løber i Husets Længderetning. For hver Ende af Gangen findes en Trappe, og
Gangens eneste Lys kommer fra Trapperummene. Følgelig bliver Gangen mørk, Luften
stillestaaende og ildelugtende. Den daarlige Luft forplanter sig til Lejlighederne, der
ikke kan blive ordentlig udluftet, da Gennemtræk er udelukket. Den evindelige Færdsel
paa de lange Gange skaber en stadig Uorden og Uro, og i Ildebrandstilfælde vil der 1
disse høje Huse med de to Trapper i aaben indbyrdes Forbindelse kunne opstaa ander
ledes vanskelige Problemer end i de lave Ejendomme i Adel- og Borgergade.
Fra alle Sider erkendes det, at Forholdene er meget daarlige, men en tilfredsstillende
Ombygning, endsige en Nedrivning af det betydelige Antal Ejendomme, det drejer
sig om, rummer Perspektiver af saa betydelig økonomisk Rækkevidde, at det synes at
9 En Beskrivelse a f K varteret findes i Betænkning afgivet a f Indenrigsm inisteriets Saneringsudvalg,
S.
78
ff. (Kbhvn.
1938).
„ ,
2
) I Betænkningen om Kommunens Budget for
1941-42
udtaler U dvalget, at det forberedende
Arbejde m ed Saneringen af Adelgade- og Borgergade Kvarteret er skredet saa langt frem, at Sa
neringsarbejderne formentlig kan paabegyndes i
1941
under Forudsætning af, at R egering og Rigsc ag
gennemfører de dertil fornødne Ændringer i Saneringslovgivningen.