97 / 507
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
8 3
langt den største Part af Københavns daarlige Beboelse og faa de grelleste Vildskud af
de Lejer, der nu betales i Fattigkasernerne, sænket til et rimeligt Niveau. Det maa dog
stadig haves i Erindring, at hvergang der udstedes et absolut Forbud mod Benyttelsen
af en Ejendom til Beboelse, melder Spørgsmaalet sig omAnbringelse af saa og saa mange
som Regel ubemidlede Familier.
Den her refererede Del af Loven tager naturligvis først og fremmest Sigte paa den
enkelte Ejendom, men som det fremgaar af Lovens Ordlyd, indeholder denne ogsaa
Bestemmelser om Sanering af usunde Omraader. Indenfor et usundt og brandfarligt
Omraade kan Kommunalbestyrelsen fordre Afstaaelse mod Erstatning af de til en
Nyordnings Gennemførelse fornødne Grunde og Bygninger. Dette gælder ogsaa Byg
ninger, der opfylder de sundhedsmæssige og brandtekniske Krav, forsaavidt det er
nødvendigt for det offentlige at raade over dem af Hensyn til Gennemførelse af de nye
Bebyggelsesforhold. Ved Fastsættelse af Erstatninger ved Ekspropriationen skal der
bl. a. tages Hensyn til Ejendommens Tilstand, Beliggenhed og øvrige Beskaffenhed.
De her fastsatte Erstatningsbetingelser maa antages at ville medføre, at Erstatningerne
for de gamle Rønners Vedkommende ikke skal fastsættes efter den hidtil opnaaede
Lejeværdi, men efter Lejeværdien for de af Ejendommens Lejligheder, i hvilke Beboelse
stadig vil kunne tillades. For mange københavnske Slumejendomme vil Erstatningerne
herefter nærme sig til Grundværdierne.
Fra Statens Side er der til Saneringsarbejder i de tre Hovedstadskommuner for
Femaaret 1939/40-43/44 stillet et Beløb paa 10 Mill. Kr. til Raadighed.
Der er i dette Afsnit sagt adskillige haarde, dog næppe for haarde Ord om den køben
havnske Bebyggelse. I Ly af Byggelove, som Tiden alfor hurtig løb fra, ufuldstændige
Sundhedsforskrifter og en total Mangel paa byplanmæssige Bestemmelser er der navnlig
i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede opført et betydeligt Antal Boligkaserner, der
afgiver en utilstedelig slet Beboelse, og som Følge deraf paa forskellig Vis til Stadighed
forvolder Samfundet betydelige Udgifter. Alt ialt drejer det sig om et boligmæssigt
Problem af en saa betydelig økonomisk Rækkevidde — Antallet af saneringsmodne
københavnske Lejligheder er fra sagkyndig Side løselig anslaaet til ca. 30.000 — at det
kun synes muligt at løse det paa lang Sigt.
Det vil dog være ganske fejlagtigt ud fra det her sagte om Fortidens Synder at slutte,
at København boligmæssig set er en slet By. Tværtimod er Forholdet det, at største
Parten af den københavnske Lejlighedsbestand afgiver en efter Storbyforhold sund og
ganske god Beboelse. Store Dele af den nu lidt ældre Bebyggelse maa, navnlig for saa vidt
det drejer sig om de større Lejligheder, betegnes som ret tilfredsstillende, og ved Nybyg
ninger saavel som ved Moderniseringer af ældre Ejendomme er der i den sidste Snes
\
Aar sket meget væsentlige Fremskridt. Dette skyldes naturligvis først og fremmest
Nybebyggelserne i Yderkvartererne, men det er dog rimeligt at pege paa, at der i de
fleste af Byens Hovedfærdselsaarer og vigtigere Gader gennem Nedrivninger og Om
bygninger er sket saadanne Ændringer saavel i Husenes Ydre som i deres Indre, at
selv de Gader, der omkring Midten af forrige Aarhundrede var fuldt udbyggede, faktisk
er ændret til det ukendelige.
6*