104 / 507
9 0
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
yderligere Bebyggelsen. I 1901 havde Valby som foran nævnt 1800 Lejligheder, og i 1911
var Antallet vokset til 3300. Af Lejlighederne var ikke færre end ca. 700 opført af for
skellige Byggeforeninger, der i Aarene 1898—1905 ved Hjælp af Statslaan havde bygget
en Række Smaahuse for deres Medlemmer; derved forandredes Bebyggelsens Præg, der
tidligere, bortset fra den oprindelige Landsby, var stærkt domineret af en herskabelig
Villabebyggelse. Krigsaarene førte til et stort Byggeri i Valby, adskillig Højbebyggelse
kom til, og i 1925 optaltes over 9000 Lejligheder. I Aarene derefter har der været en
meget livlig Byggevirksomhed i Distriktet, og Valbys Lejlighedstal er nu oppe paa over
20.000. Valbys Vækst skyldes i væsentlig Grad, at den i Aarenes Løb er blevet et
betydeligt Fabrikskvarter, ikke mindst ved den lette Adgang til Godsbanen.
Brønshøj
er det største af de københavnske Bykvarterer, det omfatter ca. 1/3 af hele
Stadens Areal, og i Distriktet bor nu ca.
j 5
af hele Byens Indbyggertal. — Endnu ved
Slutningen af forrige Aarhundrede var Brønshøj Sogn (indtil 1902 udgjorde Brønshøj
ét Sogn) et udpræget Landdistrikt. Der fandtes vel nok fem saakaldte bymæssige
Bebyggelser, men eksempelvis karakteriseredes den største af disse, Brønshøj By, som en
Landsby bestaaende af enkelte store Bøndergaarde og nogle faa private Huse omkring
Gadekæret og langs Frederikssundsvej. Vanløse var først ved at blive opdaget, og den
gode Jord ved at blive inddraget til Gartneribrug; Emdrup havde i mange Aar været
et yndet Udflugtssted og havde langt tilbage i Tiden adskillige faste Landliggere.
I Aarene omkring Indlemmelsen paabegyndtes i Brønshøjdistriktet forskellige tek
niske Anlæg, der medførte en vis Tilnærmelse til Hovedstaden, og denne styrkedes yder
ligere ved Sporvejsanlæg i 1902 ad Frederikssundsvej til Brønshøj og i 1903 ad Frede-
riksborgvej til Bispebjerg Kirkegaard. Afstanden til de indre Bydele føltes dog stadig
lang, og da der var tilstrækkeligt med mere centralt beliggende Arealer, udøvede Brøns
høj endnu i adskillige Aar fremefter ingen særlig Tilstrækning paa Byggeriet. Endnu saa
sent som i 1916 var det samlede Lejlighedstal i hele det mægtige Brønshøj distrikt kun
5000, hvoraf største Parten var samlet i Utterslev i Bebyggelsen omkring den inderste
Del af Frederikssundsvej. Hovedstadens stærke Befolkningsvækst i de følgende Aar
bragte Liv i Byggeriet i Brønshøj, og i disse Aar udbyggedes bl. a. Haveboligforenin-
Udsigt over det endnu provinsielle V alby Torv.