107 / 507
ters Beboelsesejendomme. Af den københavnske Befolkning bor nu de tre Fjerdedele i
Højbebyggelse, en Sjettedel i halvhøj Bebyggelse og en Tiendedel i Lavbebyggelse.
Angaaende
Ejendommenes Besid
delsesforhold
skal gives nogle en
kelte Oplysninger.
Omkring 1850 var de køben
havnske Boliger, bortset fra Lejlig
heder i offentlige Bygninger og i
milde Stiftelser, saa godt som alle
opført af Privatfolk og i privat Be
siddelse.
I de næste Aartier startedes en
filantropisk Byggeforeningsbevæ
gelse, hvis Formaal var at skaffe
navnlig Arbejderstanden sunde
O g
B yggeforeningshuse m ellem Ø ster Farim agsgade og Søerne.
billige Boliger; i denne Forbin
delse maa først og fremmest Læge
foreningens Boliger (paabegyndt
1854) og Arbejdernes Byggefor
ening (stiftet 1865) nævnes1). I
1875 opgjordes Antallet af Lejlig
heder opført af Byggeselskaber til
ca. 1.900 eller godt 4 pCt. af den
samlede Lejlighedsbestand. Efter
i nogle Aar at have staaet i Stampe
gav en Række Love (1887 - 1898 -
1908), der ydede Statslaan paa
billige Vilkaar, Byggeforenings-
bevægelsen ny Vind i Sejlene,
O g
H aveboligforeningen »G rondalsvæ nge,.
nu paa kooperativt Grundlag.
Yderligere fremmedes Bevægelsen
ved den Mangel paa Lejligheder,
der i Slutningen af po’erne gjorde
sig gældende i København (der
var i disse Aar kun 4-500 ledige
Lejligheder), og som skabte Bo
ligvanskeligheder, navnlig for Fa
milier med mange Børn. I 1901
9
E n indgaaende Skildring a f B ygge
foreningsbevægelsen findes S. 14 1 ff- i T il
lægs-Bilag til Betænkning I I fra Boligkom
missionen a f 19 18 : Byggeforeningsbevæ
gelsen i Hovedstaden. (K b h vn . 19 2 1).
E t a f »Arbejdernes Andels-Boligforening«s
Etage-B eboelsesejendomm e.