112 / 507
Familierne i stigende Grad det huslige Arbejde enten helt uden Hushjælp eller med løs
Hjælp (»Konehjælp«, »Halvdagspige«), der bor et andet Sted end der, hvor de tjener.
For at give et yderligere Indtryk af den Lettelse, der gennem Aarene har fundet Sted
i Boligforholdene, anføres nogle Tal, der viser det gennemsnitlige
Antal Beboere pr.
Værelse.
1885
1901
1921
1935
Lejligheder med 1 Værelse.................................... 2,50
2,09
1,90
1,44
-
-
2Værelser................................... 1 3G5
1,76
1,62
1,31
_ 3
.....................................
1,40
1,41
1,29
1,08
_
A
_
1,10
1,09
1,00
0,85
_ 5
_
0,92
0,88
0,82
0,76
-
- 6 eller flere Væ relser
0,85
0,78
0,70
0,66
Nedgangen i Beboertallet pr. Værelse har været størst for 1 og 2 Værelsers-Lejlig
hederne, altsaa indenfor de Lejlighedsstørrelser og for de Samfundslag, hvor en Udtyn
ding af Beboertallet allermest var ønskelig og paakrævet. Navnlig har ^ 1 Værelses-
Lejlighederne nu meget færre Beboere pr. Værelse end tidligere, hvilket igen hænger
sammen med, at der i de senere Aar er bygget adskillige 1 Værelses-Lejligheder specielt
beregnet for ugifte; i 1935 beboedes godt Halvdelen af samtlige 1 Værelses-Lejligheder
af ugifte.
I Statistikken betegnes Lejligheder med flere end 2 Beboere pr. Værelse som
over
befolkede Lejligheder
og Lejligheder med flere end 4 Beboere pr. Værelse som
stærkt
overbefolkede Lejligheder
; Udviklingen ses af følgende Opstilling:
A f 100 Lejligheder var:
i895
J
9
JI
r
9
21
r935
overbefolkede
28,2
21,2
22,1
10,4
stærkt overbefolkede
2,8
1,4
2,1
0,6
Bortset fra 1921, hvor Bolignøden prægede Forholdene, har der været en stadig Ned
gang i det relative Antal af overbefolkede Lejligheder; Nedgangen forklares væsentlig
ved det dalende Børnetal, det stigende Velstandsniveau og den øgede Sans for bedre
Boligforhold, der efterhaanden har bredt sig til alle Befolkningslag. Naar der til Trods
for disse Forhold endnu findes overbefolkede Lejligheder, er det et Udtryk for, at en
vis Del af Befolkningen af økonomiske Grunde maa klumpe sig saa stærkt sammen, at
Lejlighederne bliver overbefolkede.
Der skal herefter gives en Oversigt vedrørende
Huslejens
Bevægelser siden 18551).
I 1855 kostede en københavnsk Lejlighed henholdsvis med 2, 3, 4 og 5 Værelser
142, 210, 321 og 412 K r.; i Aarene fremefter og navnlig efter Krigen i 1864 var Hus
lejen stærkt stigende, det sidste skyldtes antagelig en Nedgang i Byggevirksomheden
(der klages højlydt over Bolignøden) i Forbindelse med en betydelig Tilvandring til
Hovedstaden fra Hertugdømmerne. Tiaaret 1865-75 viser kun en mindre Opgang 1
1)
D e officielle O pgørelser over H uslejen gaar kun tilbage til 1880, m en for visse Lejlighedsstørrelser
er der foretaget nogle Beregninger om den københavnske Husleje tilbage til 18 55. Se herom Jø rg e n
Pedersen: A rbejdslønnen i D anm ark under skiftende K onjun ktu rer, S. 176 (K b h vn . 1930).