108 / 507
9 4
B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D
var Antallet af Lejligheder opført af Bolig- og Byggeforeninger i København og paa
Frederiksberg ca. 5.000 med 17—18.000 Beboere.
Aarene 1912-14 bragte et nyt Fremstød for Byggeforeningsbevægelsen, endda under
socialt set yderst tiltalende Former; nævnes maa her navnlig Haveboligforeningerne
»Grøndalsvænge« og »Præstevangen« og Andelsselskabet »Arbejdernes Andels-Bolig
forening«, hvilken sidste afveg fra den hidtidige Bevægelse derved, at den paabegyndte
Opførelsen af Etage-Beboelseshuse. En Opgørelse fra 1916 gav til Resultat, at der
fandtes 6.500 Lejligheder i Ejendomme opført af Byggeforeninger, og lagde man hertil
Lejligheder opført af det offentlige (herunder Statens Nyboder) og Lejligheder opført
af Stiftelser og velgørende Foreninger, var ialt 14.700 Lejligheder unddraget det
almindelige private Boligmarked, og 38.000 Mennesker eller ca. 8 pCt. af de køben
havnske Beboere i Lejligheder boede til en modereret eller i alt Fald forholdsvis lav
Husleje. — I Efterkrigsperioden skød Byggeforeningsbevægelsen adskillige Vildskud,
idet en Række Entreprenørforetagender for at faa Andel i de offentlige Tilskud camou
flerede sig som Byggeforeninger, endskønt det kooperative Moment var skudt helt i
Baggrunden, og Medlemmernes Rettigheder overfor Foreningen yderst problematiske.
Naar Antallet af Lejligheder i Bolig- og Byggeforeninger i 1930 opgives til ca. 18.000,
eller naar i 1935 Antallet af »Andelslejligheder« angives til ca. 16.000, kan disse Tal
derfor ikke tages som et Udtryk for det virkelige kooperative Byggeri. I de senere Aar
er de irregulære Former for Byggeforeningsbyggeri stort set bragt til Ophør, og der er
truffet Foranstaltninger til at sikre, at Støtten til Boligforeninger alene tilfalder Bygge
foretagender af kooperativ eller social Karakter.
Boligmanglen og de vanskelige Vilkaar for Byggeriet under Verdenskrigen 1914-18
førte til, at
Københavns
Kommune fra 1916 selv begyndte at optræde som Bygherre og
Udlejer af almindelige Beboelseslejligheder. Den kommunale Byggevirksomhed, der
stadig er blevet
fortsat, om end
i de senere Aar i aftagende Tempo, har hovedsagelig
taget Sigte
paa at hjælpe den
mindrebemidlede Del af Befolkningen, herunder ogsaa
Aldersrentenydere. I
Aarene
1916-39 har Københavns Kommune ialt opført 11.900
Lejligheder til en samlet Anskaffelsesværdi af 130 Mill. Kr.1)
I 1935 fandtes i København ialt 221.000 Lejligheder, der udelukkende benyttedes til
Beboelse, og som var beliggende i egentlige Ejendomme2), heraf var 13.800 Lejligheder
i Statens og Kommunens Besiddelse (heri ikke medregnet Tjenesteboliger), 195.200
ejedes af Private (heraf 10.700, der ejedes af de fire store Boligforeninger: Arbejdernes
Andels-Boligforening, Arbejdernes kooperative Boligforening, Københavns almindelige
Boligselskab og Socialt Boligbyggeri), samt 12.000 Lejligheder, der ejedes af Stif
telser, Foreninger o.
1
. samt Tjenesteboliger.
Forskydningerne i
Beboelseslejlighedernes Fordeling efter Størrelse
(Antal Værelser) siden
1880 ses af omstaaende Oversigt:
') H eri er H usvilde- og Aldersrenteboliger ikke m edregnet.
2)
H ertil kom 1.900 L ejligheder i Somm er- og Lysthuse sam t B arakker og 2.800 saakald te »Blandede
Lejligheder«, d. v. s. Lejligheder, hvor et eller flere a f Værelserne udelukkende benyttes til E rh v e rv s
virksomhed.