105 / 507
gerne »Grøndalsvænge« og »Præstevangen«, og Byggeriet i Vanløse var særdeles liv
ligt. Med den stigende Bebyggelse fulgte betydelige Udbygninger af Sporvejsnettet,
hvilket igen bidrog til, at Kvartererne i Distriktet virkede mere tillokkende for Udflyt
ningen. I 1925 var der 13.000 Lejligheder i Brønshøj, og fem Aar senere nærmede
Tallet sig de 20.000. I det sidste Tiaar er der opført ikke færre end 25.000 Lejligheder,
saaledes at Brønshøj nu omfatter en Række Bykvarterer med tilsammen 45.000 Lejlig
heder. Det er allerede nævnt, at Bebyggelsen som Helhed er af en tiltalende Karakter,
der for visse Bebyggelsesomraaders Vedkommende endog maa betegnes som mønster
gyldig. Alle Byggearter er repræsenteret, men dominerende er den halvhøje Bebyggelse,
Rækkehusene og Enfamiliehusene. De sidste findes i et Antal af ca. 7.000 eller mere end
Halvdelen af samtlige Villaer og Parcelhuse i hele København. Alt i alt er Brønshøj med
sin frie og moderne udstyrede Bebyggelse og de nye store Naturparkanlæg en Bydel, som
København har Grund til at være stolt af.
Sundbyerne
havde endnu omkring 1870 et decideret Landsbypræg med straatækte
Huse og Bøndergaarde, men i 80erne og 90erne byggedes der adskillige større Kaserner,
og Sundbyerne fik Karakter af en Hovedstadsforstad. Omkring Aarhundredskiftet
udfoldede der sig et ret livligt Byggeforeningsbyggeri i Sundbyerne, og i denne Forbin
delse maa ogsaa nævnes Opførelsen af Eberts Villaby, det saakaldte »Bellevue Kvartei«
ved Holmbladsgade. Adskillige udmærkede større Byggekomplekser blev i de kom
mende Aar opført rundt om i Distriktet, men desværre udviklede der sig tillige 1 en
Række Sidegader og Smaastræder en talrig Baggaardsbebyggelse af lidet tiltalende
Karakter, hvor Dele af den fattigste Part af Hovedstadens Befolkning efterhaanden har
søgt hen. I Efterkrigsperiodens første Tid voksede Sundbyerne kun langsomt, men i
den sidste halve Snes Aar er der blevet bygget særdeles livligt i Distriktet, der nu rum
mer ca. 30.000 Lejligheder.
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
91
BOL IGFORHOLDENES UDVIKL ING
TALMÆSSIG BELYST
Omkring 1840 var saa godt som alle de københavnske Ejendomme grundmurede,
kun ganske enkelte gamle Bygninger var opført af Bindingsværk. Efter Datidens Opfat
telse var Husene »---------byggede fordetmeste i en god Stil og af et venligt og muntert
Udseende«1)-
Antallet af nummererede Gaarde og Huse opgives til ca. 5.000. De fleste
Ejendomme havde foruden Kælderen tre Beboelseslag; ovenover de almindelige Etager
var ofte anbragt en Kvistbeboelse. Kælderbeboelse var som tidligere omtalt en hyppig
Foreteelse; ca. 8 pCt. af Byens Indbyggere boede i Kælderlejhgheder. I den over-
bebyggede By havde Mellem- og Baghusbebyggelsen et uhyggelig stort Omfang; heri
boede ca. en Femtedel af alle Stadens Beboere. Efter en Opgørelse fra Midten af
Halvfjerdserne laa henimod en Femtedel af Lejlighederne i Stueetagen, Halvdelen paa
*) S. S te rm : Statistisk-Topographisk Beskrivelse over H oved- og Residentsstaden K jøb en havn, S . 1 o 1.
(K bhvn. 1839).