110 / 507
var der 3..00 Lejligheder, som hverken havde Kokken
e lle r
Kogekakkelovn heraf ca.
1.900 Etværelseslejligheder. Disse sidste var som Regel Enkeltværelser udskilt ra en
større Lejlighed og udlejet direkte af Værten'). I
1935
udtaler den officielle Statis 1 ,
at saa at'sige samtlige Lejligheder nu maa anses for at være forsynet med Køkken, saa-
ledes at det er uden større Interesse paany at søge Forholdet belyst
W C -Installation i Lejlighederne var endnu i i89o’erne en Undtagelse, i 1907 fandtes
i hele København 32.000 W.C., men derefter gik det rask fremad. I 1925 havde godt
tre Femtedele af de københavnske Lejligheder W.G., og naar Andelen ikke var større,
skyldtes det først og fremmest manglende Kloakeringsanlæg i Yderdistrikterne, samt at
Installationen i visse af de ældre Ejendomme var kostbar, besværlig eller næsten umu ig
at gennemføre i de ganske smaa Lejligheder, hvis Areal var saa lille
a t
den nødvendige
Plads ikke kunde afses. I l
9 3 5
h ^d e godt de fire Femtedele af Lejlighederne W.C.-
Installation, og efter at der fra Efteraaret 1938 er gennemført tvungen W C.-Ordmng .
København, vil det om faa Aar være en ren Undtagelse at træffe en københavnsk ej ig-
hed uden Adgang dl W.C.2)..
, , ,
Elektrisk Lys blev almindelig i de private Beboelser i Begyndelsen af Aarhundredet,
os; i 1925 var godt 90 pCt. af Lejlighederne forsynet hermed. Paa dette Omraade er
Lejlighedernes^ Udstyr mest fuldkomment, hvilket beror paa, at Installationen er for
holdsvis billig, at den uden Besvær kan indrettes i ældre Ejendomme, og at Manglen al
elektrisk Lys vil føles som en betydelig Gêne og nedsætte Prisen paa en Lejlighed stærkt.
Endnu langt op i det 20. Aarhundrede var et Badeværelse nærmest en Sjældenhed 1
en københavnsk Lejlighed; i 1906 havde af samtlige Lejligheder 4.700 eller 3,8 pCt.
Adgang til Bad, heraf 3.500 Lejligheder med særskilt og 1.200 med fælles Badeværelse,
det sidste særlig i Yderkvartererne. Fællesbad vil sige, at Baderummet er fælles for
flere Lejligheder og følgelig beliggende udenfor den enkelte Lejlighed, f. Eks. 1Kælderen.
I 1925 havde 24.000 Lejligheder eller 14 pCt. Adgang til Bad, men endnu paa dette
Tidspunkt udtalte den officielle Statistik: »
Utvivlsomt er der mange kø en-
havnske Lejligheder, hvor Badeværelset er taget i Brug som Garderobe, Pulterkammer
el lign., eller hvor Badeindretningen til Stadighed er i Uorden, saaledes at Baderum
met slet ikke udnyttes efter sin Hensigt, - navnlig er dette sikkert Tilfældet for en Del
af de med Fællesbad udstyrede Lejligheder«^. I Aarene siden da er der imidlertid sket
meget væsentlige Fremskridt paa dette Omraade; i i
9 3 5
havde 70.200 eller en Trediedel
af de københavnske Lejligheder Adgang til Bad. Af de med Bademdretnmg forsyne e
Lejligheder havde
37
pCt. Karbad, 56 pCt. Brusebad og
7
pCt. Fællesbad. Medens det
tidligere hovedsagelig kun var de større Lejligheder, der havde Bademdretnmg, gæ er
det nu ogsaa for de mindre. Af de ca. 25.000 nye Lejligheder, der er bygget 1København
i Aarene 1936-39, har ca. 90 pCt. Adgang til Bad, og da der 1disse Aar 1adskillige æ dre
Ejendomme er installeret Bad, maa det antages, at henimod Halvdelen af Byens Lej lg-
9
Saadan ne Enkeltvæ relser regnes i Statistikken for 1 -Væ relseslejligheder, endskønt de ikke oprindelig
er indrettet som selvstændige Lejligheder.
2) lø v rig t henvises til Afsnittet om H ygiejniske Forhold, S. 129 f.
3) T abelvæ rk til K øben havn s Statistik N r. 23, S. 19. (K b h vn . 19 27).