114 / 507
1 00
B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D
Lejligheder, hvilket var utilstrækkeligt til at imødegaa den betydelige Lejlighedsefter
spørgsel, der fremkom i Krigsaarene som Følge af Byens store Befolkningstilvækst. Da
nu Byggeriet blev hæmmet af Materialemange], en kraftig Prisstigning i Haandværker-
udgifterne og et betydeligt Fald i Obligationskurserne, indtraf der allerede fra 1916 en
katastrofal Tilstand af Bolignød, der i det hele og store varede ved indtil Midten af
Tyverne1). I Byens nyere Historie er dette et a f de mørkeste Punkter; det var i disse
Aar saa godt som umuligt at opdrive en ledig Lejlighed, husvilde Familier, hvoraf de
fleste med Betalingsevne, meldte sig i betydeligt Antal til Kommunen, der maatte
skaffe Indkvarteringsplads i Barakker og Skoler, Folk maatte flytte ind i Nybygninger,
hvor der manglede baade Døre og Vinduer og daarlig nok var Trapper, Antallet af
samboende Familier og af overbefolkede Lejligheder tiltog o. s. v. — Selvom der alle
rede i 1916 var blevet nedsat Huslejenævn, der skulde forhindre uberettigede Lejestig
ninger i de ældre Ejendomme, var det uundgaaeligt, at Lejen i disse steg; i 1921 var
Lejen i Ejendomme opført før 1916 rundt regnet ca. 25 pCt. højere end i 1916, men
alligevel var Huslejen lav mod den, der maatte betales i de nyopførte Lejligheder (jfr.
det flg.). I Erkendelse af, at det først og fremmest gjaldt om at faa Byggeriet sat i Gang,
begyndte Kommunen som tidligere nævnt i 1916 selv at bygge Beboelseslejligheder;
endvidere blev der bevilget private Nybygninger flere Aars kommunal Skattefrihed,
Salgsvilkaarene for de kommunale Grunde lettedes, og endelig blev der fra Stat og
Kommune givet Tilskud og navnlig Laan eller Garanti for Laan til Byggeforenings
byggeri for herved at overvinde de Betænkeligheder, der kunde være ved at bygge under
de forhaandenværende Prisforhold2). Trods alle Bestræbelser for at billiggøre Nybyg
geriet var det dog ganske ugørligt at forhindre, at der opstod en betydelig og gennem
lang Tid stigende Spændvidde mellem Lejen i de »gamle« og de »nye« Lejligheder, en
Forskel, der kun delvis kunde forklares ved de nye Lejligheders boligmæssige Fordele.
Til en vis Grad skærpedes herved Vanskelighederne, bl. a. derved, at den naturlige
Omflytning mellem Lejlighedsstørrelserne forhindredes, idet Lejere, der normalt vilde
flytte til en større eller mindre Lejlighed, naar der indtraf Ændringer i Husstandens
Størrelse, nu blev boende i de gamle Lejligheder. Fra visse Sider var man klar over, at
dette Misforhold, der er betegnet som »Fastfrysningen«, først vilde trække sig i Lave,
naar Forskellen mellem de to Lejeniveauer blev udjævnet og indskrænket til at være
bestemt alene ved de nye Lejligheders reelle Fortrin.
Blandt de Planer, der fremsattes til Løsning af de her henhørende vanskelige Spørgs-
maal, skal nævnes Forslaget om at hæve Lejen i de gamle Lejligheder og benytte
Beløbet til Billiggørelse af Lejen i Nybygninger. Naar Lejen gennem Nævnene blev
holdt nede i de gamle Ejendomme, var det for at forhindre Grundejerne i at ind
kassere en uberettiget Gevinst, men at lade en Lejestigning her komme Lejerne i de nye
Ejendomme til Gode vilde være en samfundsgavnlig Foranstaltning. Beklageligvis kom
denne Plan ikke til Udførelse, Tidspunktet blev forpasset, og sidenhen er Lejen til Trods
9
E n indgaaende Skildring a f de københavnske Bolig- og H uslejeforhold i K rigsaaren e findes i
K . V edel-Petersen: K øben havn s Komm u n e 19 14 - 2 1 (K b h vn . 19 3 1) .
2) I A aren e 19 16 -3 9 har K øben havn s K omm u n e ydet direkte T ilskud, L a a n og L aan egaran tier til et
Beløb a f 12 5 M ill. K r . til 35.000 Lejligheder opført a f det private Byggeri.