HYG I E J N I SKE FORHOLD
DE HYG IE JN I SKE FORHOLD
I MIDTEN AF FORR IGE AARHUNDREDE
Der er næppe noget Omraade, hvor Forholdene siden Midten af forrige Aarhnndrede
er forbedret som paa det hygiejniske og sundhedsmæssige, men for hundrede Aar siden
var Renlighedstilstanden i Hovedstaden ganske vist ogsaa saa slet, at Datidens Hygiej-
nikere stemplede København som en skiden By og erklærede, at en stor Del af Stadens
Beboere udmærkede sig ved Hang til Urenlighed eller i det mindste ved en ringe
Omsorg for Renlighed. Det hævdedes, at det ikke nyttede at henvise til, at Forholdene
var lige saa daarlige andetsteds, idet en Sammenligning med Storbyer som Berlin,
Wien, Paris og London viste, at der i disse sidste var gjort mere for den offentlige Ren
lighed end hos os.
Aarsagerne til de slette sanitære Forhold var mange, men som en af de væsentligste
maa nævnes Byens Indespærring bag høje Jordvolde og fugtige Grave. Den største
Skade, Fæstningen forvoldte, var dog ikke, som det ofte er blevet hævdet, at den holdt
Lys og Luft ude fra Byen, men derimod, at den med det stigende Indbyggertal nød
vendiggjorde en Overbebyggelse, der medførte en yderligere Forværrelse af de i For
vejen slette Boligforhold. Forholdet var endvidere det mærkelige, at skønt København
var en Søstad, saa var det faktisk mere Ulemperne ved det stillestaaende og ildelugtende
Vand i Stadsgravene, Kastelsgraven og Kanalerne, der blev af Betydning for de sund
hedsmæssige Forhold end Fordelene ved Beliggenheden langs det friske Vand.
Men hertil kom, at Stadens Arealudvidelser gennem Tiderne i det væsentlige enten
var sket ved Indvindinger fra Havet eller havde fundet Sted paa siide og sumpede
Strækninger, hvorfor Undergrunden for en stor Del bestod af indpælet eller opfyldt
Terræn. Beklageligvis var Opfyldningen adskillige Steder i Byen, og navnlig i de nyere
Kvarterer, af en saadan Beskaffenhed, at Husene var opført paa gamle Renovations
pladser, hvis Substanser endnu var paa Forraadnelsesstadiet. Eksempelvis kan nævnes,
at Bredgade-Amaliegadekvarteret i det 17. Aarhundrede, hvor denne Bydel var Stadens
yderste Afkrog, tjente som Renovationsplads for de værste Uhumskheder fra hele By
delen. Herom hedder det i en Redegørelse vedrørende en Undersøgelse af Under
grunden, der blev foretaget umiddelbart efter Koleraepidemien i 1853, følgende:
»......................Fylden er saa slet, at Gjødningen paa sine Steder endnu er saa stinkende,
som om den var nedlagt for kun 10 Aar siden................«*). I Kvarteret omkring Adel-
p August Colding og Ju liu s Thom sen: Om de sandsynlige A arsager til Choleraens ulige Styrke i de
forskjellige Dele a f K jøbenhavn, S. 22. (Kbhvn. 1853).