123 / 507
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
I O g
Vognmandslav, der ikke syntes at have røgtet Opgaven særlig godt, idet der til Stadig
hed klagedes over, at Vognene var utætte og manglede de lovbefalede Laag. »Nat
førerne« kørte trods Forbudet i Galop paa Gaderne, hvorved meget af Indholdet
spildtes. Gaardpriveterne, der var smaa og uden Trækrør, og Latrinerne samt disses
Renovation stred mod alle sanitære Regler, og saa godt som hvert Gaardsrum inde
holdt faktisk en Slags Renovationskule (den saakaldte Grube), der ikke alene forurenede
Luften, men gennem Grundvandet ogsaa Vandet i Brønde og Vandrender, og utvivl
somt bidrog væsentligt til Koleraepidemiernes store Udbredelse og Dødelighed. Om
kring Aar 1800 angives Grubernes Fladeindhold til at være over 100.000 Kv.-Fod.
Gruberne var saa store, at de kun skulde tømmes nogle faa Gange aarlig, men mange
Gruber blev faktisk aldrig fuldstændig tømt. Dels kunde »Renovationslavet« med Byens
Vækst ikke overkomme Arbejdet, og dels var Husejerne paa Grund af den store Bekoste
lighed ved Bundrensningen af en Grube ikke interesserede heri, saa Resultatet blev, at
Gruberne var saa fulde, at naar man traadte paa Lemmene, trængte det øverste flydende
Lag op og udbredte en gennemtrængende Stank. Uheldigt var det ogsaa, at Natrenova
tionen blandedes med Ko- og Hestegødning, og derved udførtes paa aabne Vogne og
ofte om Dagen. Først ved Sundhedsvedtægten af 1860 blev Udførslen indskrænket til
alene at skulle foregaa om Natten.
Et Kapitel for sig var de saakaldte Kældersumpe d. v. s. Udgravninger under
Kældrene i Bygningerne i de lavt liggende Kvarterer; ved Hjælp afen Pumpe udtømtes
det Grundvand, der paa Grund af den manglende Dræning samlede sig i denne Sump.
Meningen hermed var selvfølgelig at hindre Grundvandet i at trænge op i Kældrene,
hvilket vel ogsaa som Regel lykkedes, men Følgerne var rigtignok, at det ansamlede
Grundvand gennemsivedes med Urenlighederne fra Grunden selv, fra Príveteme, fra
Rendestenenes Slam o. s. v. Herved trængte, navnlig under Pumpningen, en afskyelig
Stank op i Husene, hvortil kom, at der næsten i alle Bygninger med Kældersumpe viste
sig en en egen Snegleart, der i stor Mængde udbredte sig i de lavere Dele af Huset og
paaførte Træværket, og hvad de ellers kom i Berøring med, et afskyeligt Slimlag.
Nævnes kan ogsaa, at Renden, der førte Spildevandet fra Vasken i Køkkenerne eller
paa Trappen, som Regel var af Træ og lukket foroven, hvorved Lugten fra de mange
vedhængende Levninger af organiske Stoffer, der efterhaanden kom i Gæring inden i
Renden, blev drevet ind i Vasken og derfra spredtes i Bygningen.
Som foran nævnt var Drikkevandet meget slet, og navnlig gjaldt det Pumpevandet,
der lugtede af Svovlbrinte og indeholdt mange Insekter, ja der nævnes Eksempler paa,
at der fra Brøndene kunde oppumpes baade Frøer og Aal. Naar Vandet henstod nogle
Timer, sank Urenlighederne tilbunds, og det var da temmelig klart. I 1850 var saa
godt som hver københavnsk Ejendom forsynet med Vand, men da der ikke var noget
Tryksystem, maatte det bæres op fra Gaardene.
Var Forholdene daarlige i Byen indenfor Voldene, saa var de ikke stort bedre 1
Forstæderne; her fandtes de saakaldte Kuler og Flader samt Lergravene ved Amager
fælled og Vesterfælled, altsammen et sumpet og urent Terræn. — Kulerne laa udenfor
Amagerport og tjente som Oplagringssted for Byens Latrinrenovation. De bestod af tre
Fordybninger i Jorden omgivet af en Jordvold; naar de var fyldt med Ekskrementer, og