H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
I I I
skyldtes det Hensigtsmæssigheden af at nedlægge Gasrørene samtidig med de øvrige
Rørsystemer. De bedste af de indkomne Projekter samarbejdedes til en fælles Plan, der
ikke mindst for Kloakanlægets Vedkommende efter Datidens Forhold maa betegnes
som storstilet og fremsynet. Den gik ud paa at gennemføre et dobbelt Kloakeringssystem,
saaledes at Regnvandet lededes til Kanalerne og Havnen, medens Spildevandet gennem
dykkede Rør under Havnen førtes over til Amagers Østkyst. Her skulde saa indrettes en
Pumpestation, hvorfra Spildevandet skulde pumpes ud i Øresund, og man kunde da
være sikker paa, at Indholdet ikke vendte tilbage til Havnen, eller der blev andre Gêner
for Byen. Beklageligvis lykkedes det ikke at faa gennemført Kloakplanen i den fore-
slaaede Skikkelse, og derved faldt ogsaa Gennemførelsen afen W.C.-Ordning til Jorden,
hvorved en Reform, der paa et tidligt Tidspunkt vilde have ført København frem i
første Række i sanitær Henseende, blev udskudt for lange Tider.
Kritikken af Byens hygiejniske Forhold og de mange Forslag, der fremkom til
Manglernes Afhjælpning, blev dog ikke uden Virkning; dels lykkedes det at vække en
almindelig og hidtil ukendt Interesse for de herhenhørende Spørgsmaal og dels at faa
gennemført forskellige Love og Anordninger. Saaledes kan nævnes, at en Lov fra 1852
fremtidig forbød en Række sundhedsfarlige Næringsbrug indenfor Voldene og et Stykke
udenfor disse, og undtaget herfra var stort set kun Personer, der forinden Lovens
Ikrafttræden havde erhvervet Ret til at udøve og faktisk drev et saadant Næringsbrug.
Denne Lov var et betydeligt sanitært Fremskridt, men beklageligvis blev der op gennem
Tiden vist en vidtgaaende Tolerance overfor de ældre Anlæg, som ved deres Beliggen
hed midt inde i Byen uhindret kunde forulempe de omboende paa generende Vis.
I 1851 blev Begravelser forbudt paa de indenbys Kirkegaarde og fra 1853 tillige paa
Christianshavn.
I 1851 nedsattes en Kommission, der paa Grundlag af Erfaringerne fra andre Lande
skulde undersøge, hvad der i den nærmeste Fremtid kunde gøres til Forbedring af de
hygiejniske Forhold i København og særlig, hvilke Foranstaltninger der kunde træffes
til Forebyggelse af eller i alt Fald Formindskelse af en eventuel Koleraepidemi. Det var
Koleraepidemien i England og andre Lande, der opskræmte Sindene. I Oktober samme
Aar afgav Kommissionen Betænkning1) og blandt meget andet stillede den ogsaa For
slag om daglig Rensning og Udskylning af Gaarde, Gader og Rendestene. Forsøgsvis var
dette blevet gjort i et Par Sommermaaneder i den største Del af Byen, men Foranstalt
ningerne blev kraftig kritiseret, og blandt andet blev det hævdet, at Udfej ningen af
Rendestenene kun forøgede Stanken ved at røre op i Snavset, en Indvending der
unægtelig snarere synes at have talt for Udskylningens Nødvendighed end for det mod
satte. Endvidere rettede Kommissionen en sønderlemmende Kritik mod Kulerne paa
Amager, mod Boligforholdene, Bebyggelsen m. m. Kommissionen pegede paa Nød
vendigheden af snarest at faa gennemført et nyt Vand- og Kloaksystem, Stadens
Udvidelse, offentlige Slagtehuse, offentlige Vaske- og Badeanstalter særlig for de mindre
bemidlede og Forbedring af Forholdene i forskellige stærkt befolkede eller stærkt besøgte
Lokaler, som f. Eks. Skoler, Asyler, Hospitaler, Fabrikker, Logihuse m. m.
1
)
Se Dr. E. H ornem ann: Beretning om den ved allerhøieste Commissorium af
12
. Marts
1851
ned
satte Sundhedscomm issions Virksomhed. (Kbhvn.
1852
).