n
6
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
og paabød Hospitalsbehandling i alle de Tilfælde, hvor der forelaa Smittefare. Kvinder,
der tilhørte den offentlige Prostitution, var undergivet Polititilsyn og maatte under
kaste sig regelmæssig Lægeundersøgelse. — Det hævdedes, at Systemet var godt, men
den offentlige Mening krævede Prostitutionens Afskaffelse, hvilket skete i 1906. I Stedet
traadte strenge Straffebestemmelser for Udbredelse af veneriske Sygdomme. I de senere
Aar er Kønssygdommene trængt yderligere tilbage, hvilket dog næppe kan tilskrives
Loven, men maa henføres til de lægevidenskabelige Fremskridt (Salvarsan) i Forbin
delse med streng Kontrol med Hensyn til Kurens Tilendebringelse. — Medens Kon
trollen med de veneriske Sygdomme indtil 1906 var unddraget Sundhedskommissionen,
ændrede den nye Lov dette Forhold, idet der under Kommissionen ansattes et Antal
Læger, som paa forskellige Steder i Byen i dertil indrettede Kliniklokaler giver gratis
Konsultation i Kønssygdomme.
I Foraaret 1909 begyndte Forhandlingerne om en ny Sundhedsvedtægt, men Tiden
gik indtil 1918, før en saadan stadfæstedes; den traadte i Kraft i Foraaret 1919. Denne,
Stadens tredie og nugældende Sundhedsvedtægt, betød vel ikke nogen epokegørende
Omvæltning, men den indeholdt en Række nyttige og længe tiltrængte Forbedringer af
Bestemmelserne i Vedtægten af 1886 og dennes mange Tillægsbestemmelser. — Fra
Arkitekternes Side var der gennem en Aarrække anket over, at Sundhedskommissionen
savnede teknisk Indsigt, og endvidere hævdedes det, at det skortede noget paa Fasthed
og Konsekvens i Kommissionens Afgørelser. Paa et vist Punkt toges der Hensyn til
Kritikken, nemlig derved at der indførtes Bestemmelser om Ansættelse af bygnings- og
teknisk-hygiejnisk uddannet Medhjælp til Bistand for Sundhedskommissionen, hvilket
resulterede i, at der fra Januar 1921 indførtes et kommunalt Boligtilsyn (se nærmere
herom S. 74). Hvad det andet Punkt angik, blev det imødekommet derved, at Læge-
personalets Arbejde specialiseredes efter Sagernes Beskaffenhed, saaledes at den enkelte
Læge fremtidig fik tildelt et bestemt Arbejdsomraade (Børneforsorg, Bolighygiejne,
Levnedsmiddelvæsen, Epidemivæsen, Fabriktilsyn o. s. v.) omfattende hele Staden.
Kødkontrolbestemmelserne, der var blevet betydeligt skærpet i 1908 (som Følge af en
Lov om indenrigs Kødkontrol af 1906), fik nogle yderligere Tilføjelser, bl. a. indførtes
tvungen Trikinundersøgelse. Der blev indføjet en Bestemmelse om, at al Sødmælk,
som indføres til København, skal være af Kvægbesætninger, som staar under Dyrlæge
kontrol. Endvidere tilkom der et helt nyt Afsnit om Skoler, Asyler og Vuggestuer.
Sundhedsvedtægten er senere forsynet med en Del Tillæg; som de vigtigste kan
nævnes: et af 1932, der udgør Regulativet for Kommunens Kødkontrol, et af 1933 om
obligatorisk Indførelse af Vandklosetter samt et af 1934 om obligatorisk Tuberkulin
prøve for alle Kvægbesætninger, som leverer Mælk til København.
Gennem forskellige Udvidelser af Læge- og Dyrlægepersonalet, ved Oprettelse fra
1935 af en særlig Laboratorieafdeling for Undersøgelse af Kød, Mælk m. m. og ved
Styrkelse paa forskellig anden Vis i Forbindelse med de under andre Myndigheder
sorterende Sundhedsorganer (Skole- og Hjemmesygeplejersker, Børneværn, Sundheds
plejersker m. m.) staar Stadens øverste Sundhedsmyndigheder: Stadslæge og Sundheds
kommission i Dag vel rustet til at varetage deres Opgaver.