134 / 507
1 20
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
bodgade, det rummede i 1857 ca. 450 Sengepladser, idet efterhaanden de tre Fjerdedele
af Bygningen var indrettet til Flospital og kun en Fjerdedel til Lemmestiftelse. Alle tre
Hospitaler, Frederiks Hospital, Fødselsstiftelsen og Almindelig Hospital laa saaledes i
det samme Bykvarter og var opført paa en yderst slet Undergrund. Der var kronisk
Pladsmangel, og Forholdene var mildest talt ikke gode.
I 1808 købte Kommunen Bidstrupgaard ved Roskilde, og hertil overførtes dels de
Sindssyge og dels de ulægelige Almisselemmer (Vanføre, Blinde, Epileptikere o.
1
.).
Ordningen var højest uheldig, og saavel det administrative som det lægelige Tilsyn lod
meget tilbage at ønske. Efter aarelange Overvejelser endte det med, at Hospitalet fra
1860 udelukkende blev indrettet som Sindssygeanstalt; dets Navn blev
Set. Hans
Hospital.
I December 1853 blev der efter Indstilling fra Sundhedskollegiet til Indenrigsmini
steriet nedsat en Kommission til at undersøge Hospitalsforholdene. I sin Betænkning
tilraadede den at opføre et helt nyt Hospital uafhængig af Fattigvæsenet, og i Maj 1855
vedtog Borgerrepræsentationen herefter at bygge et Hospital paa 600 Senge. Da det
ikke var muligt at opdrive en Grund af passende Størrelse i selve Byen, og det desuden
var ønskeligt at skaffe Hospitalet ren og frisk Luft og Patienterne Fred og Ro, besluttedes
det, at Hospitalet skulde ligge udenfor Voldene. — Efter adskillig Diskussion standsede
man som Byggeplads ved de saakaldte Sortedamsagre mellem Øster Farimagsvej og
Søerne. Jordene, der var Kommunens Ejendom, dannede et aabent fritliggende Areal
paa over 12 Td. Land, Undergrunden var ren Lerjord, den overliggende Fyld af god
Beskaffenhed og Omgivelserne i det hele sundhedsmæssig gode. Vanskelighederne med
Militæret, Agrene laa paa Demarkationsterrænet, blev heldig overvundet, og i 1858
paabegyndtes Opførelsen af Hospitalet. Det var færdigt i 1863, og fik Navnet
Kommune
hospitalet;
dets Opførelse var utvivlsomt den betydningsfuldeste Begivenhed paa Sund
hedsvæsenets Omraade i disse Aar. Hospitalet rummede godt 800 Sengepladser eller
adskillig flere end oprindelig paatænkt; det stod Kommunen i ca. 3 Mill. Kr. — Kom
munehospitalet var blevet bygget saa fremsynet og havde faaet en saa fortrinlig Belig
genhed mellem Sortedamssøen og Botanisk Have, at det til Trods for sin Alder udmær
ket hævder sig den Dag i Dag. Hospitalets nuværende Sengeantal er ca. 1000.
De mindre heldige Forhold, hvorunder Behandlingen af smitsomme Sygdomme fandt
Sted, førte til, at Kommunalbestyrelsen i 1874 besluttede at oprette to nye Hospitaler,
et større og et mindre, af hvilke det sidste skulde være et Karantænehospital. Det
mindre Hospital,
Øresundshospitalet
, blev først færdigt og toges i Brug i 1878; det rum
mede til at begynde med kun 26 Patientpladser, men stod iøvrigt tomt i de første Aar.
Fra Søen kom der saa godt som ingen Patienter, hvorfor Hospitalet nærmest kom til at
tjene som en Nødhjælp for Kommunehospitalet eller for saa vidt angik de ondartede
epidemiske Sygdomme, for det nye Blegdamshospital. I 1889 overflyttedes de første
Patienter med kroniske Lungelidelser hertil, hvilket blev Begyndelsen til Hospitalets
senere særlige Formaal: at være Byens Tuberkulosehospital, og som saadan har det
gennem en Aarrække spillet en betydelig Rolle i Kampen mod Lungelidelserne. Hospi
talet har været Genstand for adskillige Udvidelser og har for Tiden 327 Sengepladser,
der paa nær en Karantæneafdeling med 8 Senge, alle er Tuberkulosepladser.