133 / 507
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
1 1 9
Besætningskontrol udover, at de Mælkeforsyninger, som reklamerede med, at Mælken
hidrørte fra kontrollerede Besætninger, var forpligtet til at indsende Dyrlægeattester.
Herigennem tilsigtedes at forhindre falsk Reklame, der var særdeles hyppig for Mælke
handlere, der følte sig generet af den Konkurrence, som var paaført dem af »Køben
havns Mælkeforsyning« (opr. 1878), der fremstillede et sanitært set godt Produkt.
Først ved Sundhedsvedtægten af 1918 indførtes almindelig Besætningskontrol; Mælke-
regulativet af 1919 satte al den forhandlede Mælk under Sundhedskommissionens Til
syn og muliggjorde en effektiv Kontrol med Mælken fra Produktionssted til Salgsplads.
Senere er Bestemmelserne yderligere skærpet, og siden November 1938 stammer al
Mælk, der forhandles i København, fra tuberkuloserensede Besætninger (jfr. Tillæg af
24. Juli 1934 til Sundhedsvedtægten af 1918). Raa Mælk og Fløde maa kun forhandles
paa Flasker; Aftapning og Omhældning maa ikke finde Sted i Udsalgssteder eller dertil
hørende Lokaler. Omhældning og Aftapning af Mælk paa aaben Vej, Gade eller Plads,
i Porte, paa Trappegange el. lign. Steder, er forbudt. Loven af 5. August 1940 om
Bybefolkningens Forsyning med Mælk og Fløde har dog medført visse Ændringer i
disse sidste Bestemmelser, idet der som et Led i Bestræbelserne for Mælkens Billig
gørelse fremtidig i et vist Omfang finder Forhandling Sted af Mælk i Løssalg (Spande-
mælk).
Angaaende Resultatet af Næringsmiddelkontrollen iøvrigt skal kun anføres, at
Laboratorieundersøgelserne har godtgjort, at der bortset fra Anvendelse af Konserve
ringsmidler kun sjældent forekommer egentlige Forfalskninger eller Tilsætninger til
Næringsmidler. Derimod forekommer det ret hyppigt, at Varer af ringere Kvalitet
udgives for bedre Varer, og at der tilsættes Stoffer som, uden at være sundhedsfarlige,
forringer Næringsværdien i Forhold til Prisen.
HOSPITALSVÆSENET
Koleraepidemien havde endelig for Alvor aabnet Befolkningens og Autoriteternes
Øjne for, hvor utilstedelig slette Hospitalsforholdene var for Byens civile Befolkning.
Bortset fra det lille Børnehospital i Rigensgade, der var taget i Brug i 1850, men som til
at begynde med ikke rummede flere end 18 Senge, fandtes faktisk kun de samme Hospi
taler som i det 18. Aarhundrede. Foruden de militære Hospitaler drejede det sig om to,
nemlig:
Frederiks Hospital
(der var et Statshospital) og det af Fattigdirektionen opførte
Almindelig Hospital
, der oprindelig var tænkt som en Stiftelse for gamle, svage og fattige
Mennesker, men som hurtig havde udviklet sig til at blive Byens egentlige kommunale
Sygehus.
Frederiks Hospital
i Amaliegade var opført i 1757 og havde Plads til 300 syge, det var
fortrinsvis beregnet for uformuende, og i 1840 androg Fripladsernes Antal inklusive
Legatsengene 251. I Forbindelse med Hospitalet var indrettet en Fødselsstiftelse, der en
Tid lang havde til Huse andetsteds, men i 1849 atter installeredes sammen med Frede
riks Hospital.
.
Almindelig Hospital
var opført i 1760erne i Karréen mellem Amaliegade og Ny lold-