132 / 507
1 1 8
H Y G I E J N I S K E F O R H O L D
holdene adskillig tilbage at ønske. Af disse og flere andre Grunde blev Spørgsmaalet om
en Omordning taget op i 1928, og i 1931 paabegyndtes det storstilede Anlæg, populært
kaldet »Kødbyen«, der paa ét Sted samlede alle de Opgaver, der er nødvendige for
Byens Forsyning med Kød og Flæsk. Efter at det sidste af Anlæget er taget i Brug
i 1934, maa de hygiejniske Forhold paa dette vigtige Omraade betegnes som fuldt til
fredsstillende.
Byens
Malkeforsyning
for hundrede Aar siden skete delvis fra Stadens egne Kohold,
dels fra Omegnens Landbrug; de sidstes Betydning var stadig stigende, efterhaanden
som Transportmulighederne bedredes. I 1865 fandtes 198 Kohold med 3IQ6 Køer i
København, og først og fremmest var disse knyttet til Brændevinsbrænderierne, der
anvendte Bærmen som Foder. Endskønt dette Fodermiddel krævede særlig gode Stald
forhold, viste en Undersøgelse af Hovedstadens Kostalde fra Midten af Tresserne, at det
saa godt som i alle Staldene skortede baade paa Plads, Lys og Luft, ligesom Staldene
var i høj Grad overfyldte. Blandt andet som Følge heraf var Mælkeproduktet meget
ringe, men den Mælk, der tilførtes udefra, var iøvrigt ikke bedre bevendt.
Der kom beklageligvis til at gaa en rum Tid, førend Mælkeproduktet blev tilfreds
stillende ; endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede betegnes Mælken som en fortyndet,
forfalsket og forurenet Vare.
Bygningsloven af 1856 og Sundhedsvedtægten af 1860 stillede visse hygiejniske Krav
til Kostaldenes Indretning, hvilket i Forbindelse med de stigende Grundpriser og de
større Konkurrencemuligheder for de udenbys Mælkeproducenter, efterhaanden førte
til en Indskrænkning i Antallet af Kostalde. Men med Gennemførelsen af Reformer
med Hensyn til Kostaldenes Indretning gik det kun langsomt, idet Brændevinsbræn
derne protesterede kraftigt herimod. Bortset fra, at Næringsmidler var underkastet
Sundhedskommissionens Tilsyn, omtaltes Mælken ikke i Sundhedsvedtægten, og det
eneste Tilsyn, der førtes med Mælken, bestod i en vis Kontrol med Vandtilsætningen.
I 1885 optaltes der 1677 Køer i København. Omkring 1880 leverede Byens Køer ca.
en Femtedel af Mælkeforbruget, mod blot 3-4 pCt. omkring Aarhundredskiftet. Nu eksi
sterer der ikke mere Kohold i den indre By, og i de ydre Bydele findes kun et Faatal
af Kvægbesætninger, der staar i Mælkeforsyningens Tjeneste. Iøvrigt forsynes Køben
havn med Mælk fra godt 5000 Kvægbesætninger, spredt udover Sjælland og endnu
længere væk; rundt regnet har Hovedstaden daglig Brug for ca. 0,4 Mill. kg Mælk.
Offentlig Mælkekontrol
indførtes ved Sundhedsvedtægten af 1886, og Forskrifterne blev
nu saa fyldestgørende, at de rimeligste hygiejniske Krav kunde opfyldes. Indgaaende
blev Kontrollen dog først fra 1904, da der i et Tillæg til Vedtægten udfærdigedes ud
førlige Bestemmelser, hvorefter al Mælk, der forhandles i København, skulde under
kastes Kommissionens Kontrol, der ikke blot skulde være af overvaagende, men tillige
af irettesættende og vejledende Natur. Disse Bestemmelser var saa meget desto mere
paakrævede, som man ved gentagne Tyfusepidemier havde kunnet paavise Bymælken
som Bacilbærer. Det nye Mælkeregulativ standardiserede Handelsmælken, gav Sund
hedskommissionen Hjemmel til at bekæmpe falsk Reklame og paabød en lang Række
Renlighedsforanstaltninger. Mælkeregulativet indeholdt derimod ikke Bestemmelser
vedrørende det for Tilvejebringelse af sund Mælk saa uhyre vigtige Spørgsmaal om