Previous Page  128 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 507 Next Page
Page Background

H Y G I E J N I S K E F O R H O L D

til Forhindring af smitsomme Sygdommes Forplantning, har siden bestaaet deres Prøve

og er med forskellige Udvidelser optaget i de senere Tillæg til Sundhedsvedtægtens

Bestemmelser om Forhandling med Mælk. Om Boliger blev der givet en Række ind-

gaaende Bestemmelser, hvorom henvises til Afsnittet om Boligforhold, Side 73. De

udførlige Bestemmelser fra 1884 om smitsomme Sygdomme blev optaget i Vedtægten

(senere erstattet afen Række Epidemilove), og bl. a. indførtes en vidtgaaende Pligt for

Lægerne til ugentlig at anmelde de epidemiske Sygdomstilfælde for Stadslægen samt

Bestemmelser om, at de epidemiske syge kan paabydes indlagt paa Hospital, hvis for­

svarlig Isolation ikke kan skaffes i Hjemmet. Af største Betydning blev det, at der gen­

nemførtes Regler om vederlagsfri offentlig Behandling, hvilket har medført, at der efter-

haanden er gennemført en næsten fuldstændig Hospitalisering af de epidemiske syge.

Hospitaliseringen har igen en væsentlig Andel i den meget betydelige Nedgang, der i de

sidste halvtredsindstyve Aar har været i de herhenhørende Sygdomstilfælde.

I denne Forbindelse maa ogsaa nævnes Karantænelovgivningen (nugældende Lov af

1938), hvorefter der er truffet særlige Foranstaltninger, som tilsigter at forhindre smit­

somme Sygdommes Indførelse ad Søvejen. Specielt har den københavnske Karantæne­

kommission Opmærksomheden rettet imod, at Skibe, der anløber Københavns Havn,

undersøges for Rotter, og hvis disse Skadedyr forefindes, drager den Omsorg for deres

Udryddelse.

Ved Omtalen af de epidemiske Sygdomme er det naturligt at nævne, at Tuberkulose­

bekæmpelsen vandt Terræn i Slutningen af Aarhundredet. Blandt andet indførtes

Bestemmelser, der paabød Lægerne at anmelde de herhenhørende Sygdomstilfælde og

Dødsfald til Sundhedsmyndighederne, og disse sidste kunde anordne Desinfektion efter

Dødsfald som Følge af Lungetuberkulose. — Af den allerstørste Betydning blev to

Tuberkuloselove af 1905 (senest revideret i 1918, 1924 og ved Socialreformen), der

faktisk har været mønstergyldige og i høj Grad medvirkende til den gunstige Stilling, vort

Land i den forløbne Aarrække har indtaget overfor denne Sygdom. Lovene indeholder

en lang Række Regler om Foranstaltninger til Forebyggelse mod Smittefaren, og særlig

er Bestræbelserne rettet mod at beskytte Børnene. Hospitalsbehandlingen er søgt frem­

met gennem vederlagsfri Behandling for ubemidlede, og den offentlige Hjælp kan ud­

strækkes til ogsaa at omfatte Familier, hvor Forsørgeren er ramt af Sygdommen.

Ved Socialreformen er Understøttelsen endvidere udvidet til at omfatte Personer,

der lider af Lupus, Kræftsaar, Kræftsvulster o.

1

.

De betydelige Statstilskud til Tuberkulosehospitalernes, Sanatoriernes, Plejehjem­

menes o. s. v. Oprettelse og Drift har muliggjort saa billige Takster, at det kan ud­

tales, at Betalingsspørgsmaalet ikke kan afholde nogen i dette Land fra at søge

Hjælp hos nogen af de her nævnte Institutioner.

Som forebyggende Foranstaltninger mod Epidemiernes Udbredelse indførtes efter

Tuberkulose og de i Epidemiloven omtalte Sygdomme gratis Desinfektion af Boliger,

Møbler og Klæder ved Sundhedskommissionens hertil uddannede Personale. I 1897

oprettedes en bakteriologisk Undersøgelsesstation for Diphterie og i 1901 Stationer for

Undersøgelse af Blodprøve for Personer, der mistænkes for tyfusagtige Sygdomme samt

for Paavisning af Tuberkelbaciller i Sputum; disse Undersøgelser er ligeledes gratis.