100 / 507
86
B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D
damssøen. I Vestervoldkvarteret skred Bebyggelsen derimod kun langsomt frem; i
1885 var det samlede Lejlighedsantal ikke mere end godt 500. Terrænet optoges i alt
væsentlig af Statsbanerne, Vandværket (anlagt i 1859) og Tivoli (1843), og Bebyggelsen
af Reventlowsgade, Colbjørnsensgade og Helgolandsgade var først lige paabegyndt.
I Aarene 1885-1901 fuldføres Voldkvarterernes Bebyggelse (Grundstenen til Raad-
huset nedlagdes 1894), og større Forandringer finder derefter først Sted ved Hoved-
banegaardens Flytning (1911), Boulevardbanens Anlæg (paabegyndt 1913), Anlæget
af Jarmersplads og Axeltorv (1917).
Der kom til at gaa lang Tid, førend det gamle Banegaardsterræn bebyggedes; Begyn
delsen blev gjort, med Opførelsen af Axelborg og Paladsteatret i 191
7
s
i ^ S 0 °P"
førte et engelsk Konsortium det efter københavnske Forhold storstilede Fonetnings-
kompleks »Vesterport«. I de senere Aar er saa hertil kommet flere store Forretnings- og
Institutionsejendomme samt et Par enkelte større og fornemt udstyrede Boligkompleksel
ud mod St. Jørgens Sø.
Christianshavn
er den Bydel, der rummer flest, særdeles velbevarede Bygninger fra det
18. Aarhundredes Opgangsperiode, men tillige fandtes her, indtil de store Oprydnings
arbejder paabegyndtes i 19255 n°gle af Byens usleste Lejligheder. Paa Christianshavns
bagerste Del byggedes der i Slutningen af forrige Aarhundrede en Del Lejligheder, og 1
1901 paabegyndtes omkring Bodenhoffs Plads det saakaldte »Aladdm Kvarter«, der
Fra det gamle og det nye Christianshavn. Til venstre ses de tæt sammenbyggede Huskarreer med de skaktagtige
Gaarde, fot. i 1928. Til højre den nye Bydel med sine store luftige Pladser mellem Bebyggelsen, fot. i 1939.