Previous Page  98 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 507 Next Page
Page Background

8 4

B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D

BEBOELSESFORHOLDENES

UDV IKL ING I DE ENKELTE BYKVARTERER

I Tilslutning til Oversigten S. 88-89 skal gives nogle Oplysninger om de Forskyd­

ninger, der har fundet Sted indenfor Lejlighedsantallet i de forskellige Bydele i Perioden

1875—1

9 3 9

-

De ældste Bydele

(d. v. s. Staden mellem Havnen, Vester- og Nørrevoldgade samt

Gothersgade og Nyhavn) har i Aarenes Løb gennem Nedrivninger og Ombygninger

stadig maattet afgive Beboelseslejligheder til Forretninger og anden Erhvervsvirksom­

hed. Medens hele dette Byomraade i 1875 rummede 14.800 Beboelseslejligheder, var

Tallet i 1925 kun 8.200; siden er det yderligere dalet, og i 1939 kan Beboelseslejlig­

hedernes Antal anslaas til 7.300.

I 1859 blev

Gammelholm

frigivet til Bebyggelse; denne paabegyndtes i 1861 og var no­

genlunde fuldført i Slutningen af Halvfjerdserne. Større samlede Ombygninger har ikke

senere fundet Sted i Kvarteret, men da Forretningsvirksomhederne ogsaa her har bredt

sig paa Lejlighedernes Bekostning, er Lejlighedstallet noget mindre nu end dengang.

1

St. Annæ Øster og Vester Kvarter

(d. v. s. den nordligste Del af Byen indenfor den gamle

Voldlinie, begrænset af Gothersgade, Kgs. Nytorv og Nyhavn) var saa nogenlunde

udbygget ved Midten af Halvfjerdserne. I disse Kvarterer, der rummer saavel nogle af

Byens største og fornemst beliggende Lejligheder (Amaliegade, Bredgade m. fl.) som

nogle af de sletteste Beboelser (Adelgade-Borgergade Kvarteret), findes adskillige gamle

Ejendomme. Af Statens Nyboder afhændedes i Aarene 1853-78 en saa stor Part af de

sydlige Karréer, at Nyboders Areal indskrænkedes til mindre end det halve. Sidenhen

har der vel fundet nogle Ombygninger Sted, men den resterende Del af Nyboder har

dog ialt væsentligt faaet Lov til at henligge urørt. Adelgade-Borgergade Kvarterets

Ejendomme er saa godt som alle opført før 1850, og i Amaliegade-Bredgade Kvarteret

ligger mange store Patricierejendomme, der er opført i det 18. Aarhundrede. Som

samlede Nybebyggelser kan nævnes Bebyggelsen omkring Marmorkirken fra Slutningen

af forrige Aarhundrede, Palægadens Bebyggelse, paabegyndt i 1900, og de store Ejen­

domme i Grønningen, der blev opført i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede paa

de Arealer, hvorpaa den gamle Husarkaserne havde sit Domicil.

Voldkvartererne

blev frigivet til Bebyggelse ved Fæstningens Nedlæggelse i 1867, og

Arealet blev overtaget af Kommunen i 1869 med Undtagelse af det Areal, der agtedes

benyttet til den nye botaniske Have. For de private Grunde indenfor Søerne hævedes

Byggeservitutterne, saafremt Ejerne afstod Halvdelen af Grundenes Værdistigning.

1869 paabegyndtes den første Bygning paa Demarkationsterrænet, Skolen i Nansens-

gade, men iøvrigt skred Bebyggelsen kun langsomt frem. I 1875 var der ikke opført mere

end 8-900 Lejligheder i Voldkvarteret, heraf Halvdelen paa Nørrevold (Nansensgade,-

Nørresøgade). I Vestervolddistriktet var der saa at sige kun Bebyggelse paa Vester­

brogade, og af Østervoldkvarterets ca. 300 Lejligheder fandtes godt 100 i Hallinsgade

og ca. 80 paa Østerbrogade. I Begyndelsen af Halvfjerdserne anlagdes Botanisk Have

og Østre Anlæg, og Sløjfningen af Voldene paabegyndtes (det sidste Voldparti forsvandt