102-103 / 507
88
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
B E B O E L S E S L E JL IG H E D E R N E S F O R D E L IN G INDENFOR DE KØ B EN H AV N SK E B Y D E L E I P E R IO D E N
1875
—
1939
.
8 9
G am le Bys ældre og yngre D e l......................
G am m elh olm .........................................................
St. Annæ Ø ster og Vester K v a r te r ...............
V oldk varterern e....................................................
C h ristian sh avn ......................................................
Am agerbrok varteret...........................................
Ø ste rb ro ...................................................................
B laagaard sk varteret............................................
B legd am sk varteret...............................................
Y dre N ø rre b ro .......................................................
V esterbrokvarteret...............................................
1875
1885
1890
1895
¡901
1906
1911
1916
1921
1925
1930
1935
1939
14.822
1.500
10.400
877
3.466
16
1
-378
5-629
2-455
1.650
4-573
14-275
1.884
11.028
8.899
4-307
33
2.639
8.678
4-534
3.488
9.007
13.474
1.881
I I.IOI
9.808
4.624
42
4.002
9.271
6-583
4-997
12.982
12.628
i
-839
10-979
10.681
4-797
32
5-659
9-776
8.162
5
-
5
i
6
14.646
11.663
1.778
10.689
11
-437
4-835
32
9-205
10.587
9.168
8.056
16.859
10.695
I.767
10.617
n
-794
5
-
715
217
I
5
-I
5
2
II.381
9-589
12.001
20.425
8.998
1.707
10.265
12.131
|
6.940
17.203
11.705
9-895
14.123
21-577
8-759
i
-653
10.289
12.212
9-532
18.756
ii -
7
i
5
9.986
14-993
2
i-
9 I5
8-592
1.667
10.231
12.319
11.727
21.188
12.245
9-983
17.708
23-589
8.223
1.668
10.148
12.403
12.678 |
22.946
12.153
9-953
21.316
23-533
8.200
1.651
10.052
I
3-053
5-957
7-777
25.442
|
44-998
25.122
7
-
5 3
i
1.625
9.807
13.011
5.480
7.872
28.378
47.982
25-454
7.300
1.650
9.700
I
3-350
5.600
8.400
29.600
49.600
25.700
Det gam le K ø b e n h a v n .......................................
46.766
68.772
78.765
84.715
94-309
iog
-353
114.544
119.810
129.249
135.021
142.252
147.140
150.900
—
=
794
3-770
1.803
2.548
5-605
2-943
3.621
8.432
3-348
4-495
9.284
5-025
5-°°5
11.328
6.666
7.890
13.078
9-247
13.064
15-783
11.928
18.994.
19.419
18.136
33-850
26.584
21.700
45.000
30.000
Brønshøj distrik tet.................................................
Su n d b y ern e.............................................................
Hele K ø b e n h a v n ..................................................
—
1
-
I
-
— 104.265
124-349
| 131-671
141.168
156.883
I
73
-II
5
I
92-593
225.710
247.600
-------------------------------------- -------------------------------------------------------------
ligheder. Paa det ydre Nørrebro (udenfor Jagtvejen) var Bebyggelsen (bortset fra Kvar
teret omkring Allersgade m. fl.) meget spredt. De følgende Tiaars store Byggevirksom
hed koncentrerer sig i høj Grad om Nørrebro; af hele den københavnske Byggevirk
somhed falder mellem 1/3 og godt 2/5 paa denne Bydel. Blaagaards- og Blegdamskvar
terets Bebyggelse fuldførtes saa godt som fuldstændig; paa det ydre Nørrebro steg Lejlig
hedstallet voldsomt, og i 1906 optaltes her ca. 12.000 Lejligheder. I de følgende Aar
bevirkede Byggekrisen en midlertidig Standsning i Opførelsen af nye Ejendomme, men
i Aarene efter 1916 blussede Byggeriet paa det ydre Nørrebro atter op, og i 1925 var
Lejlighedstallet over 20.000; i denne sidste Periode koncentrerede Byggeriet sig navnlig
om de store Arealer mellem Tagensvej og Lyngbyvej.
Paa
Vesterbro,
den ældste af de københavnske Forstæder, var der for Hundrede Aar
siden kun en nogenlunde sammenhængende Bebyggelse paa den forreste Del mellem
Farimagsvejen og Værnedamsvejen. I 1858 anlagdes de første Sidegader paa Vesterbro,
Valdemarsgade, Dannebrogsgade og Oehlenschlægersgade, dog ikke i deres fulde
Udstrækning. I 1875 var det samlede Antal Lejligheder paa Vesterbro ialt 4.600,
hvoraf ca. 3600 indenfor Værnedamsvejen og Oehlenschlægersgade. I 1885 var Lejlig
hedstallet fordoblet, hvilket først og fremmest skyldtes Fuldførelsen af Byggeriet i Vester
bros Sidegader; alene i Saxogade tilkom der i dette Tiaar 800 nye Lejligheder. Byggeriet
begyndte dog at trænge længere ud ad Vesterbrogade og Enghavekvarteret og fortsattes
herude i de følgende Aar. I 1886-91 opførtes Arbejderhusene ved Vesterfælledvej; i
Begyndelsen af Aarhundredet var Bebyggelsen naaet ud i Enghavekvarteret, og i 1911
begyndte Byggeriet paa Frederiksholm. Før 1914 var der paa Vesterbro over 20.000
Lejligheder, og i de senere Aar er denne Bydel vokset op til at rumme godt 25.000
Lejligheder. De senere Aars Bebyggelse har koncentreret sig om Gaderne omkring
Enghaveparken og Kongens Enghave med Frederiksholm; sidstnævnte Kvarter er ikke
mindst præget af Arbejdernes kooperative Byggeforening, der siden 1913 her har opført
ca. 1800 Lejligheder, der har formet sig som en hel lille Bydel af særdeles tiltalende
Ved Indlemmelserne af
Brønshøj
og
Valby
i 1901 og af
Sundbyerne
i 1902 fandtes der i
det daværende København næsten 100.000, medens der i de tre indlemmede Distrikter
tilsammen fandtes knap 10.000 Lejligheder, hvoraf 1.800 i Valby, 2.500 1Brønshøj og
5 600 i Sundbyerne. De indlemmede Distrikter omfattede et Areal paa 4.589 ha. mod
2.344 ha. i det hidtidige København; pr. ha var der i 1901 9 Indbyggere i de nye
Distrikter mod 153 i det gamle København. Ganske naturligt blev de nye Forstæder
af stor Betydning som nye Beboelsesomraader for Storbyens Befolkning. I Begynde -
sen af Aarhundredet viste det sig vel ikke stærkt; saa længe der endnu var ygge-
modne Arealer i større Omfang i de gamle Forstæder, foretrak man at bygge her, hvor
Afstanden til Bykernen var mindre. Men den stærke Tilstrømning til Hovedstaden, c er
fulgte med Verdenskrigen, i Forbindelse med Efterkrigsperiodens ændrede Syn paa
Byggeformer og Boligforhold, har i de sidste tyve Aar medført et Byggeri 1 de køben
havnske Yderdistrikter, der navnlig for Brønshøjs Vedkommende har nærmet sig et
eventyrlige
'
Vatby
var' omkring .850 en hyggelig Landsby, hvor velstillede københavnske Borgere
laa paa Landet; i .865 og .883 hærgedes Valby af større Brande, der medvirkede til at
give den et nyt og mere bymæssigt Præg. I Slutningen af 90erne tog Udviklingen Fart;
der kom Sporvejsforbindelse med København, og Indlemmelsen 1 1901 fremskyndede