91 / 507
B O L I G - O G B Y G G E F O R H O L D
77
lende, idet de medførte Uligheder i Henseende til de faktiske Udnyttelsesmuligheder
af de forskellige Grunde.
Efter den nye Lov bestemmes den enkelte Grunds Udnyttelsesgrad ved Forholdet
mellem Bebyggelsens Brutto-Etageareal og Grundens Areal med Tillæg af en Del
sædvanligvis Halvdelen — af det tilgrænsende Gadeareal. Ved den praktiske Udnyt
telse af en Grund er der herefter Mulighed for at give en Bebyggelse en øget Udstrækning
mod til Gengæld at undlade at gaa i Højden eller omvendt. Forholdet mellem Etage
arealet og Grundarealet betegnes som Udnyttelsesgraden, og denne er aftagende fra de
indre mod de ydre Grundkredse, men med en vis Adgang til Forøgelse for Erhvervs
bebyggelses Vedkommende.
Efter de nye Regler vil den altfor store Beboelsestæthed, der nu eksisterer i visse
udbyggede københavnske Kvarterer, ikke mere kunne finde Sted ved Nybyggeri, og de
lave Udnyttelsesgrader i Byens yderste Kvarterer vil sikre den nuværende Udnyttelse til
Villaer, Rækkehuse eller aaben Etagebebyggelse (Parkbebyggelse).
Ved Bebyggelsen af en Grund gælder iøvrigt, at en saa stor Del af denne skal være
ubebygget, at der kan tilvejebringes tilfredsstillende Lysforhold, Brandsikring og Ad
gangsforhold, og hvis det er en Beboelsesbygning, skal der sikres fornødent Opholds
areal for Beboerne, tilstrækkeligt Areal til Cykleparkering samt et tilstrækkelig stort og
frit Areal til Opholdssted og Legeplads for Børn. For Forretnings- og Erhvervsbebyg
gelse kræves fornøden Tilkørsels- og Parkeringsplads.
Den nye Lov er gaaet helt bort fra 1889-Lovens stive og med Rette kritiserede Regler
om et bestemt Maksimum for Etageantallet og den faste Begrænsning af Bygningernes
Højde. I Stedet for fastsættes en Bygnings Højde under Hensyn til Tilvejebringelse af til
fredsstillende Lysforhold m. m. og saaledes, at den i 1. og 2. Grundkreds ikke maa over
stige Afstanden til modstaaende Gadelinie, og i 3. og 4. Kreds, hvor Udnyttelsesgraden
er lavere, 2/3og 1/2 af denne Afstand. I Forretningskvarterer i 1. Kreds kan det tillades,
at Bygninger føres op til en Højde af 4/3Gange Afstanden til modstaaende Gadelinie.
En af Hovedankerne mod den tidligere Byggelov var dens Værnen om forældet
Bebyggelse; hermed bryder den nye Lov, idet Godkendelser tidsbegrænses til 100 Aar,
og dette gælder ogsaa for den ældre Bebyggelse, men ganske vist først efter Forløbet af
100 Aar fra den nuværende Lovs Ikrafttræden at regne. I denne Forbindelse kan ogsaa
nævnes, at Loven stiller Krav om, at enhver Bygning, uanset hvornaar den er opført,
skal holdes i forsvarlig og sømmelig Stand.
Efter Forbillede i Byplanloven af 1938 bestemmes det, at der ved nye Gadeanlæg skal
udarbejdes saakaldte Retningsplaner, der bl. a. kan indeholde Bestemmelser om Bebyg
gelsen ved de paagældende Gader. Nye private Gader skal i 1. Grundkreds have mindst
15 m Bredde og udenfor denne mindst 20 m Bredde. Som Hovedregel fastsættes det, at
\
alle bestaaende Gader efterhaanden ved Nybygning eller Ombygning skal kunne kræ
ves udvidet til de for nye Gader fastsatte Bredder. For at give en let tilgængelig samlet
Oversigt over Byggemulighederne saavel ved de anlagte som ved de projekterede Gader
affattes og offentliggøres en Gadefortegnelse.
Med Hensyn til Boligernes Størrelse og Indretning indeholder Loven meget væsent
lige Forbedringer. Der sondres mellem egentlige Opholds- eller Arbejdsrum og de