77 / 507
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
6 3
Demarkationsterrænet blev endda angivet, at det egentlige København var dobbelt
saa tæt befolket som Bryssel.
Endnu i
1830
fandtes der Tomter fra Bombardementets Dage, men i de følgende
Aar blev de saa godt som alle inddraget under Bebyggelsen. Dette skyldtes blandt andet
den Belønning i Form af nogle Aars Skattefrihed, der blev tilstaaet nye Bygninger,
som opførtes paa tidligere ubebygget Plads. De nye Huse var tarvelige og ofte slet
udført, idet der kun anvendtes daarlige Materialer. Omkring
1840
viste der sig vel
Trang til bedre Boliger, men det — om end kun svagt — stigende Folketal nødvendig
gjorde en Udbygning af de allerede bestaaende Ejendomme ved Paasætning af flere
Etager og yderligere Bebyggelse paa Ejendommenes frie Arealer (Gaardsrum og Haver).
Kældre og Loftsrum blev ligeledes i stort Omfang inddraget til Beboelse, og i
1850
erne
levede
8-9
pCt. a f Byens Befolkning i Kælderlejligheder.
Den intensive Udnyttelse af Grund- og Bygningsarealet, der ikke hindredes ved lov
mæssige Forskrifter, var, om end forkastelig, saa dog sikkert uundgaaelig under de
givne Forhold. Med Hensyn til Bygningernes Højde fandtes der vel siden
1795
en
Bestemmelse om, at der i Gader under
18
Alens Bredde kun maatte bygges indtil
18
Alen, i
1810
forøget til
21
Alen, i Højden, og i de bredere Gader indtil
24
Alens
Højde foruden Taget, men med den stigende Overbefolkning dispenseredes der ofte
fra Bestemmelserne. — Om Arealets Udnyttelse, Gaardspladsens Størrelse, Lejlig
hedernes Etagehøjde o. 1. fandtes ingen Regler. I en Forordning af
1802
angaaende
Bygningsafgift til Staten var der ligefrem en Opfordring til at knibe Smaalejlighedernes
Arealer ind til det mindst mulige, idet Lejligheder, der beboedes af én Familie, og hvis
Areal ikke oversteg
64
Kv.-Alen, var fritaget for at svare Bygningsafgift.
Ikke mindst havde Lægerne gennem deres Gerning Lejlighed til at se de uheldige
Virkninger af de elendige Boligforhold, og mange af Tidens Skildringer af disse stam
mer derfor ganske naturligt fra Lægestanden. En karakteristisk, men ingenlunde ene-
staaende Skildring af et Fattigkvarter, er følgende Beskrivelse fra
1855
af Karréen
mellem Rigensgade-Rosengade-Kronprinsessegade og Klerkegade1). De paagældende
Ejendomme beboedes af
998
Mennesker og betegnedes som et af de tættest befolkede
Kvarterer i Byen, men der var dog adskillige Eksempler paa lige saa tæt Beboelse
andetsteds. Karréens samlede Areal var
5920
Kv.-Alen, hvoraf de tre Fjerdedele var
bebygget. Gaardsrummet var saaledes ingenlunde særlig lille, men det var uregel
mæssigt fordelt, og ved Side- og Mellembygninger afdelt i mange smaa Rum, saaledes
at Forholdet faktisk var det, at der paa de fleste Steder kun fandtes en Gaard af faa
Alens Bredde indeklemt mellem
3-4
Etagers høje Huse. Af hele Gaardsrummet faldt
ca. Halvdelen paa den vestlige Ende af Kvarteret, men da der her fandtes Stalde med
29
Køer og
1
Hest samt et Brændevinsbrænderi, var det kun et tvivlsomt Gode. Beteg
nende nok karakteriseredes det sundeste af Husene som et, der aldeles manglede
Gaardsrum. Generedes Værelserne mod Gaarden af de stillestaaende Uddunstninger
fra det fugtige og som oftest kun faa Alen brede Gaardsrum, saa blev Værelserne mod
Gaden fyldt med Stanken fra de ildelugtende Rendestene og Genboejendommenes
mange sundhedsfarlige Virksomheder, Stalde m. m. Det nævnes, at i et Hus i Kvar-
9
Dr. Engelsted: Beskrivelse af et Fattigkvarter i Kjøbenhavn i Ugeskrift for Læger, 1855, Nr. 23.