64
B O L I G - OG B Y G G E F O R H O L D
teret, der var gennemtrukket med Uddunstninger fra et Oplag af Klude og Ben,
fandtes tillige et Udsalg af Levnedsmidler til Kvarterets Beboere.
I Maanederne Jan .—Oktbr.
1855
havde ca. Halvdelen af Karreens Beboere været nødt
til at søge Lægehjælp, heraf ca. en Trediedel for epidemiske Sygdomme. I et enkelt Hus
havde over
90
pCt. af Beboerne været sygemeldt. Huset uden Gaardsrum kunde opvise
den mindste Sygelighed; her, hvor alle Beboerne kom til at bo ud mod Gaden, var
Luften trods alt friskere, og Lejlighederne derfor sundere. Kvarteret sammenstilledes
med de nye Arbejderboliger paa Østerfælled (Lægeforeningens Boliger), og Forskellen
i Beboernes Sundhedstilstand var slaaende; i det nye Kvarter havde i de første ti
Maaneder a f
1855
en Trediedel af Beboerne været syge, heraf en Fjerdedel af epidemiske
Sygdomme.
En Undersøgelse fra et andet Fattigkvarter, nemlig den bagerste Del af Christians
havn, gav et lignende Resultat som for Karreen ved Klerkegade; af et Beboertal paa
3.900
havde i hvert af Aarene
1855
og
1856
ca.
40
pCt. været syge, og ca.
20
pCt.
havde været ramt a f epidemiske Sygdomme.
En energisk og dygtigt arbejdende Sundhedskommission, der var nedsat af Justits
ministeriet i Marts
185 1
, redegjorde i sin Betænkning fra Oktober s. A. bl. meget andet
ogsaa udførligt for Boligforholdene og paapegede, hvad der kunde og burde gøres til
disses Forbedring. Med Støtte, bl. a. i Folketællingsmaterialet fra
1850
, fastslog Kom
missionen, at København var overbebygget og overbefolket, og at Tilstandene for
værredes Dag for Dag. Det hedder i Betænkningen: »................ og da Kjobenhavn er en
Fæstning, kan dette endnu vanskeligere undgaaes, med mindre der tages bestemte
Forholdsregler derimod. Men skeer dette ikke, vil al fri Plads og alle Gaardsrum her i
Staden efterhaanden indskrænkes mere, Bygningernes Hoide og Boligernes Overfyld
ning med Mennesker tiltage, Luft og Lys holdes mere og mere ude. Ureenligheden og
Luftens Fordærvelse foroges, og Folgerne deraf for Epidemiernes lettere Opkomst og
Udbredning o. s. v. ikke udeblive1)«.
Det nævntes, hvorledes der hyppigt købtes store og rummelige Gaarde til Nedrivning,
i hvis Sted der opførtes smalle, høje og dybe Huse med smaa Gaardsrum og med fuld
kommen Foragt for manglende Sol og Luft. Mellem-, Side- og Baghusbebyggelsen
bredte sig mere og mere, og i Halvtredserne boede en Femtedel — i enkelte Kvarterer
endog en Trediedel — af Byens Befolkning i Sidehuse og Bagbygninger. I Nørrekvarter
boede kun
40
pCt. af Befolkningen i Etagerne i Forhusene, og i andre Kvarterer, hvor
Grundene var for smaa til Baghusbebyggelse, var der til Gengæld et betydeligt Antal
Kælderbeboelser; i
1860
boede eksempelvis i Kvarteret omkring Gammelstrand
16
pCt.
a f Befolkningen i Kældre.
Som Eksempel paa Beboelsestætheden anførtes, at det ikke var sjældent, at Beboernes
Antal var saa stort, at der kun var
50
Kubikfod (
1.5
m3) Luft pr. Beboer. I nogle Be
boelser havde enkelte Værelser til sin Tid været saa overfyldt, at Beboerne om Natten
maatte stuve sig sammen i siddende Stilling a f Mangel paa Plads. I Gaardene var det
J Dr. Hornemann: Beretning om den ved allerhoieste Commissorium a f 12. Marts 18 51 nedsatte
Sundhedscommissions Virksomhed, S. 64. (Kbhvn. 1852).