12 / 152
Indledning.
Det er blevet hævdet, at menneskene har fire grundlæggende
behov:
Føde, bolig, arbejde og kærlighed. Det er ikke utænkeligt,
al nogle
vil
sætte spørgsmålstegn ved de to sidste, men det er
givet,
at alle
vil
betragte de to første som fundamentale. I denne afhandling
er det alene
boligforholdene, der undersøges, og det kun for de faglærte
arbejdere -
repræsenteret af smede og maskinarbejdere - i København. Det
er
altså
en højst begrænset del af den danske befolknings boligforhold
for ça. 100
år siden, der her bliver redegjort for. På den anden side er byarbejdernes
- herunder de københavnske arbejderes - lejligheder i industrialismens
tidsalder før århundredskiftet et forsømt kapitel. Der foreligger ikke
for
dette tidsrum nogen systematisk undersøgelse af de københavnske
arbejderes boligforhold. Interessen har hidtil været koncentreret
om
bøndergårde og husmandsbrug. At det forholder sig således kan give
grund til undren. Udgifterne til føde og bolig har alle dage været de tunge
poster på byarbejderens budget. Det er tilfældet i dag, og var det
i
langt
højere grad før århundredskiftet. Byarbejderens tanker har i væsentlig
grad været præget af overvejelser over, hvad han kunne tillade sig at
betale i husleje, og hans tilværelse af den lejlighed, som dannede rammen
om hans og hans families dagligliv.
Hvis vi vil have kendskab til byarbejdernes lejligheder i årene fra
omkring 1850, hvor den industrielle udvikling i byerne så småt begyndte
at ændre deres livsbetingelser, er vi henvist til samtidens litteratur. Og
denne er ganske righoldig. Men den er også ganske ensidig, for så vidt
som den fortrinsvis beskæftiger sig med de dårligste og de bedste boliger.
Forklaringen på dette tilsyneladende paradoks er i væsentlig grad den,
at det var de samme forfattere, der skildrede såvel de dårligste som
de
bedste arbejderlejligheder. Forfatterne var ofte læger, som var toneangi
vende i den filantropisk prægede bevægelse for bedre arbejderboliger, og
denne bevægelse var særdeles aktiv fra midten af 1800-tallet.
De
velgø
rende foreningers nybyggede mønsterlejligheder blev i skrift og tale
fremhævet som modstykke til de københavnske slumlejligheder, som i
9