13 / 152
sundhedsmæssig henseende var en fare for beboerne i særdeleshed og for
stadens befolkning i almindelighed, da de ofte var arnested for de
hærgende epidemiske sygdomme.
De filantropiske foreningers indsats var i øvrigt imponerende. Intet
viser det tydeligere end at de ejendomme, som navnlig en enkelt af disse
foreninger byggede, den dag i dag indeholder eftertragtede boliger også
for et mere velstående klientel.
Det ensidige udvalgskriterium, som karakteriserede datidens litteratur
om arbejderboliger, er i øvrigt også et velkendt fænomen i dag. Den
beskrivelse af den nuværende københavnske arbejderbefolknings bolig
forhold, som f.eks. tager sit udgangspunkt i arbejderkvartererne på
Nørrebro, står ofte i skarp modsætning til den, der finder sit væsentlige
grundlag i f.eks. Brønshøj. Og ensidighed udgør unægtelig også en fare
for den, der forsøger på en mere systematisk redegørelse for de køben
havnske arbejderlejligheder omkring 1880, idet ikke mindst det utrykte
arkivmateriale i væsentlig grad koncentrerer sig om en beskrivelse af den
egentlige slumbebyggelse. Der tænkes i denne forbindelse på det righol
dige materiale, som henligger i sundhedspolitiets arkiv. Det omhandler i
første række de sundhedsfarlige og overbefolkede lejligheder.
Blandt andet for at undgå en sådan ensidighed lægger nærværende
afhandling hovedvægten på den faglærte arbejders boligforhold. Den.
faglærte arbejder boede mere undtagelsesvis i de sletteste ejendomme;
disse var navnlig forbeholdt de ufaglærte arbejdere, som ofte gik arbejds
løse en større del af året, enligtstillede kvinder med børn, fattiglemmer
o.l. Og det alt overvejende flertal af arbejderne - såvel faglærte som
ufaglærte - boede i det almindelige udlejningsbyggeri, ikke i de filantropi
ske foreningers mønsterboliger.
Det skal tilføjes, at afhandlingen i særlig grad koncentrerer sig om
arbejdernes boligforhold på Christianshavn og på Vesterbro omkring
1880. Når netop 1880 er udgangspunktet, er forklaringen den, at den
første egentlige boligtælling fandt sted i dette år, og først med denne
fremlægges et righoldigt materiale til belysning af boligforholdene. Når
tyngdepunktet er henlagt til Christianshavn og Vesterbro, er en medvir
kende årsag hertil, at det er af særlig interesse at konfrontere disse to
bydele: Christianshavn som den ældre bydel, der tilmed var blevet
forskånet for de ildebrande, der tidligere havde hærget store dele af
hovedstaden, Vesterbro som den nybyggede bydel, fremstået først efter
1850 og i vid udstrækning bestemt for den hurtigt ekspanderende indu
striarbejderklasse .
10