16 / 152
blev folketællingslisternes spørgeformular udvidet bl.a. med særlige
spørgsmål vedrørende boligforhold, herunder spørgsmål om den halvår
lige leje, antallet af værelser med vinduer, incl. værelser til logerende og
tyende. Men desværre blev der ikke ved denne lejlighed ønsket oplysning
om køkkenfaciliteterne. Først fra og med boligtællingen 1885 skulle der
redegøres for, om der til lejligheden fandtes selvstændigt køkken eller om
faciliteterne indskrænkede sig til fælleskøkken eller kogekakkelovn i et
værelse. Boligtællingen af 1880 (såvel som de følgende tællinger) blev
offentliggjort i Tabelværk til Københavns Statistik. Publikationen for
1880 bar præg af at være kommet til verden under tidspres. Bearbejdel
sen af det store materiale var ufuldstændig og usystematisk.
Den næste boligtælling fandt som antydet sted 5 år senere, i 1885, idet
skattekontoret og det i 1883 oprettede Københavns statistiske Kontor -
hvis ledelse som en selvfølge blev overdraget M. Rubin - fremhævede
det ønskelige i, at kommunen fik en folke- og boligtælling hver femte år,
selvom Det kgl. statistiske Bureau (Danmarks Statistik) fra og med 1860
begrænsede sig til 10-årige folketællinger. Beslutningen om at foranstalte
en kommunal folke- og boligtælling i 1885 skabte for så vidt præcedens
som der til og med 1916 fandt kommunale tællinger sted hvert femte år.
F ra 1895 omfattede disse tællinger ikke alene Københavns kommune,
men også nabokommunerne.1
De københavnske boligtællinger fra 1880 var noget specielt for hoved
staden. En officiel boligtælling for provinsbyerne lod vente på sig - den
første blev foranstaltet i 1911.2
Takket være den københavnske boligstatistik har vi en efter danske
forhold enestående mulighed for at redegøre for væsentlige sider af
boligforholdene i København fra og med 1880, og i særdeleshed fra 1885.
Boligtællingen i 1885 var nemlig langt fastere opbygget og mere alsidigt
orienteret end 1880-tællingen. Den betegnes da også som »det første
forsøg på at give en alsidig og fuldstændig redegørelse angående stadens
boligforhold, og resultatet må - trods nogle mangler ved og lakuner i
materialet - betegnes som fuldt tilfredsstillende«. (Ordene er Kjeld
Johansens, mangeårig leder af Københavns statistiske Kontor).3 Bolig-
tællingen i 1885 var i sine grundtræk mønstergivende for de følgende
fremstillinger.
Arbejderboliger og arbejdernes boliger.
Selvom hovedstrukturen i den
officielle statistik så at sige blev fastlagt med boligtællingen i 1885, blev
de senere fremstillinger ofte suppleret med specialundersøgelser af stor
13