Previous Page  15 / 152 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 152 Next Page
Page Background

I. Træk af beboelses- og bebyggelsesforhold.

Den københavnske boligstatistik.

Enhver redegørelse for bolig- og

bebyggelsesforhold lettes naturligvis i overordentlig grad, såfremt der

findes en officiel boligstatistik. Den vil være det fundament, som en

beskrivelse af bolig- og bebyggelsesforholdenes struktur i første række

må bygge på. Og hvor det drejer sig om officiel boligstatistik er Køben­

havn gunstigt stillet, for så vidt som denne her går tilbage til 1875. Det var

i dette år, at den senere så kendte økonom og historiker Marcus Rubin

(1854-1923) blev knyttet til magistratens anden afdeling med bl.a. den

opgave at udarbejde en oversigt over stadens beboelsesejendomme på

grundlag af skattemyndighedernes materiale. Resultatet blev offentlig­

gjort i Tabelværk til Københavns Statistik nr. 1 med titlen: »Tabellarisk

fremstilling af forskellige de faste ejendomme i København vedrørende

forhold« Titlen mere end antyder arbejdets selektive karakter. Blandt

oplysningerne af mere almen interesse kan nævnes, at der her for første

gang i kommunens historie gives en oversigt over antallet lejligheder i

den privat ejede boligmasse, og at vi her samtidig får en redegørelse for

de private bygningers etageareal. Men det, der gør tabelværkets nr. 1 til

en kilde af ganske særlig interesse for nærværende redegørelser, er dens

oplysninger om, hvor mange kvadratalen boligareal, der var fritaget fra

den kommunale arealskat og den statslige bygningsafgift, fordi lejlighe­

derne var på under 64 kvadratalen (25 m2). Dette giver os nemlig

mulighed for indenfor en rimelig fejlmagin at anslå antallet af smålejlighe-

der under 64 kvadratalen (25 m2). Dette er såmeget des vigtigere som den

offentlige boligstatistik herefter er en lukket bog til belysning af dette

centrale problem.

Den første egentlige boligtælling fandt sted i 1880 i forbindelse med

folketællingen. I efteråret 1879 havde magistraten nemlig truffet en aftale

med Det kgl. statistiske Bureau (i dag Danmarks Statistik), hvorefter den

bearbejdelse af folketællingslisterne for København, som hidtil var fore­

taget af bureauet, nu blev overdraget magistraten. I denne forbindelse

12