SådanBoedeVi

synspunkt kunne kalde akceptable boligforhold i 1880’ernes København.

Men man må være opmærksom på, at de anførte talstørrelser er gennem

snitstal, og at der bag disse kan skjule sig store variationer i beboelses-

tætheden. At dette faktisk var tilfældet fremgår af den kendsgerning, at

der i 57 ét-værelses lejligheder og i 738 to-værelses lejligheder fandtes 8

beboere og flere. For så vidt understreger tabel I 2 hvor forsigtig man

skal være med kritikløst at godtage den officielle statistiks gennemsnits

beregninger.

Endelig kan der være grund til at fremdrage den relativt store betyd

ning som kælderlejlighederne havde o. 1880. I 1885 fandtes der lidt over

3.000 kælderlejligheder, hvad der var ensbetydende med, at ca. 4,5 pct.

af samtlige lejligheder var placeret i kælderen.8

Christianshavn og Vesterbro. Befolknings- og beboelsestæthed.

Som det

vil fremgå af det følgende, er jeg særlig interesseret i boligforholdene på

Christianshavn og på Vesterbro i 1880. Og det falder derfor naturligt på

grundlag af den trykte statistik at fremdrage nogle hoved- eller særtræk i

disse bydeles beboelsesforhold, træk der senere vil blive suppleret med

oplysninger fra andet materiale. Der kan måske i denne forbindelse være

grund til først at anføre, at Christianshavn i 1880 var en befolkningsmæs

sig stagnerende bydel. Dens befolkning udgjorde i 1880 ca. 17.000 og

havde holdt sig nogenlunde konstant gennem den sidste snes år. Vester

bro var derimod en bydel i dynamisk ekspansion, og bebyggelsen var for

størstepartens vedkommende helt eller næsten helt ny, idet få bygninger

var mere end en snes år gamle. Befolkningen var i 1880 ca. 50 pct. større

end Christianshavns, nemlig ca. 25.000.

Et vist indtryk af bygge- og boligforholdenes forskellige karakter i de

to kvarterer får man ved at betragte dels Saabyes kort, dels nedenstående

oversigter over ejendommenes beboelsestæthed i 1885 i henholdsvis

Frelsers Kirkes og Frederiks Kirkes rode (begge på Christianshavn) og

Skydebanens rode på Vesterbro. Når forholdene er søgt belyst netop

med udgangspunkt i disse roder er forklaringen den, at Skydebanens

rode i 1885 stort set var udbygget, omfattede 60% af befolkningen på

Vesterbro og i indbyggertal lå nær de to christianshavnske roder.9

Med hensyn til befolkningstætheden — hvorved man forstår antal

personer pr. ha. —giver Saabyes kort klar besked om, at denne var meget

større i Skydebanens rode end på Christianshavn - skønsmæssigt ca. 3

gange så stor. Anderledes med beboelsestætheden. Herved forstår man

det lejlighedsareal, der står til rådighed pr. beboer. At dette gennemsnit-

2 Sådan boede vi