19 / 152
undtagelse af Christianshavn (i tabellen under rubrikken: Det øvrige
København) var de to-værelses lejligheder forholdsvis lavt repræsente
ret. Stærkest gør denne lejlighedstype sig gældende i de efter 1852
nybyggede bydele: Vesterbro, Nørrebro og det meget svagt bebyggede
Østerbro.
Mest bemærkelsesværdig er boligstrukturen på Christianshavn. I intet
andet kvarter lægger ét- og toværelses lejlighederne beslag på en så stor
andel af samtlige lejligheder. Men det, der frem for alt er karakteristisk
for bydelen, er de relativt mange ét-værelses lejligheder - de udgør 27
pct. af boligmassen eller næsten dobbelt så meget som for den samlede
hovedstad. Dette særtræk ved Christianshavn er nok så tankevækkende,
når man erindrer, at bydelen blev forskånet for de store ildebrande i
1700-tallet samt for bombardementet i 1807. Man har det indtryk at
Christianshavn, som for en meget væsentlig del var præget af bygninger
fra 1700-tallet, giver os mulighed for at forlænge perspektivet bagud i
tiden. Denne bydel fremviser en boligbebyggelse, som i flere henseender
er væsensforskellig fra industrialismens, således som denne prægede
udviklingen efter midten af 1800-tallet på Vesterbro og Nørrebro. Christi
anshavn afdækker tilsyneladende træk i en boligstruktur, som er i pagt
med førindustrialismens tidsalder.
Et andet forhold af væsentlig interesse, som kan fremdrages af den
officielle statistik, er den gennemsnitlige beboelsestæthed pr. lejlighed og
pr. værelse i København i 1885.7
Tabel I 2.
A n ta l b eb o e re p r. le jlig h e d og p r. væ relse i K ø b e n h a v n 1885 (g e n n em
sn itsta l)
Lejlighedstype
Antal beboere
pr. lejlighed
pr. værelse
ét-værelses lejl.
2,5
2,5
to-værelses lejl.
3,7
1,85
tre-værelses lejl.
4,2
1,40
Sammenholdes tabellens tal for personer pr. værelse med den nugæl
dende internationale norm for en overbefolket lejlighed: Over 2 personer
pr. værelse, så efterlader tabellen det hovedindtryk, at der med undta
gelse af de ét-værelses lejligheder herskede, hvad man ud fra nutidens
16