218 / 696
212
andet end af dygtig U-Søedrukken Hamp under Straf af hans Langs Rettighed
og tyve Rigsdaler til Børnehuset. Og hvis nogen befindes at slaa Kabbel
Toug
eller anden Skibs Redskab, enten af Hampe Blaar, søedrukken Hamp eller ond
Hamp, hand miste sin Ære og Boeds Lod.«
Som før bemærket var det væsentlig Skibsfarten der betingede Rebslager
nes Eksistens, det finder ogsaa malende sit Udtryk i § 6 der siger: »Og efter
som det enhver, og i synderlighed de Seylende er høyeligen angelegen, at Tak
kel og Toug bliver spundet og lagt uden Bedrag, da skal Oldermanden hver
halve Aar beskikke to af Laugsbrødrene, som skal i værende Tid have god Op-
Velkomst fra 1771, Pokal fra 1772 samt Drikkekander.
syn og Indseende med, at enhver Mesters Arbeide kand vorde rigtigt og for
svarligt giort, samt at intet til Søefarten brugelig Gods bliver spunden i Regn
Veyr eller Rimfrost
0111
Vinters Tid, ey heller at det spindes paa Rydsk Maner
med at vinde Garnet igennem Vand og Skarn, men at det spindes paa Ruller
efter gammel Sædvane; Befindes nogen herimod at handle, bøde hvergang ti
Rigsdaler, og de tvende Mænd som dermed Opsigt skulle have om de dermed
forsømmelig findes bøde hver Gang fem Rigsdaler. Og naar nogen Skipper
kiøber noget Ivabbel-Toug, da skal den Rebslaaer som det sælger, og de to
Mestere som dermed burde at have Tilsyn, da det er blevet spundet, give om
dets Dygtighed skriftlig Forsikring; Fanger den Kiøbende nogen Skade for
Tougets Udygtighed, da svare alle Tre foreskrevne Rebslaaere til Skaden.«
Som andre Laugsartikler indeholdt disse ogsaa Forbud mod at
nyt »Reeb-
slaaer-Arbeid« indførtes fra Udlandet. Ingen andre end Laugets
Medlemmer
maatte sælge »Toug Verk,
lidet eller
stort, Linne Hyssing
eller
andet
Rebslaaer
Arbeid, langt mindre dermed i Husene omløbe, men skal Rebslaaerne tilladt
være, hvor de sligt kand antrefl’e, det alliene at beholde, dog ingen
Seylende
hermed forbuddet, naar hand seyler med
sit
Skiberom
til
fremmede
Stæder,