2 1 6
rakter end i andre Fag. Saaledes sendte Svendene i April 1866 et Andragende
til Lauget om Lønforhøjelse paa Grund af de dyre Tider, det hed i denne
Ansøgning: »Ved Raadslagning blev det vedtaget, at Daglønnen ønskes for
højet til 7 Mk. og 8 Sk. i Sommeren og 6 Mark og 8 Sk. i Vintertiden, som vi
tror er et billigt Ønske, hvilket D’Herr Mestre vistnok selv vil bifalde, da der
ved vort Arbejde aldrig kan fortjenes noget Ekstra som ved andre Professioner.
Vi henvender os herved til D’Herr Mestere og udbeder os et gunstigt Svar paa
vort Forlangende.« Men Lauget svarede, »at man gjerne ønskede, at det lod
sig gøre at imødekomme Svendenes Begæring, men dertil var de (Mestrene)
for meget trykte; for det første virker Indførselen af Russisk Tougværk højst
skadelig paa alle de Mestere, der har de større Reberbaner, for det andet
gør den Bestemmelse i Næringsloven, der giver enhver Svend Adgang til Næ
ringsbevis, hvorved han kan holde Folk og drive Rebslageri, megen Indflydelse
paa Fabrikatets Afsætning her i København, da det rundt om i Landet tiltager
med Rebslagermestre, som har deres Folk til en meget ringe Ugeløn, at dette
virker skadeligt paa alle Mestrene her, men i Særdeleshed paa de Mestre, der
har de mindre Reberbaner, maa være indlysende, og at tænke sig at samtlige
Mestere kunde tage en højere Betaling for deres Arbejde, lader sig ikke ud
føre efter ovennævnte Grunde, dertil er ogsaa Concurrencen for stor og som
Følge heraf kan Mestrene ikke med deres bedste Villie gaa ind paa Forhøjelse
i Svendelønnen.«
Selvfølgelig blev Tonen senere en anden, og Svendene fik senere deres Øn
sker opfyldt, men rigtig er det, at Næringsfrihedens Indførelse og manglende
Told paa indførte Varer var et haardt Slag for Rebslagerlaugets Medlemmer.
I 1875, i 1882, i 1887 og 1889 indgik Lauget med Andragender om forøget Told
paa udenlandske Rebslagervarer, i det sidste Andragende gør man opmærksom
paa, at Nabolandene havde forhøjet Indførselstolden paa Rebslagerarbejde, saa
man var udelukket fra det udenlandske Marked, men Lauget synes ikke, at
have haft Held med sine Andragender.
Dette Fag, hvis Raastoffer saa godt som alle er udenlandske, burde have
været taget anderledes under Vingerne, men hvad Vægt lægger en Regering
paa Andragender fra en halv Snes Haandværkere, der er bestemte til at falde
for Industriens Molok? Vi har alle i vor Ungdom set Rebslageren ved Østervold
og paa Amager. Sindig gik han, stadig baglæns, et Billede paa Faget — paa
Lauget — baglæns — til den sidste Rebslager forsvinder og Lauget kun er —
Historie.




