220 / 696
214
en aarlig Afgift af 19 Rigsdaler. Dette Fæstebrev gav iøvrigt Anledning til en
større Proces midt i forrige Aarhundrede, idet Laugets Oldermand J.
Timm
paa
Vestergade 56 paa Laugets Vegne sagsøgte Rebslager
J. A. R. Jensen,
Kultorvet
131, for uretmæssigt at have skaffet sig Skøde paa en Del af denne Grund, der
til Kommunens Anlæg af Gas- og Vandværker var bleven eksproprieret Der
var bleven udbetalt Jensen en Erstatning paa 10,000 Rigsdaler, af hvilke Lauget
fordrede Halvdelen. I 3 Aar vandrede Sagen fra Instans til Instans og havnede
i Højesteret. Alle Sagens Akter findes i Laugets Arkiv, og den maa have kostet
Skafferstokke, Skrivetøj af Tin fra 1772, Blikkande og Brudstykke af Laugsskilt.
Lauget en Del Penge. For Eksempel lyder et Dokument saaledes: For at Sagen
som er indanket for Høiste Ret muligen for Lauget kan faa et heldig Udfald, maa
der bydes Conferentsraad Blechingberg 1000 Rbd. i Salair, derfor bedes D’Herr
som stemme herfor at paategne deres Navne. Listen er undertegnet af 13 Reb
slagere med Oldermand Timm i Spidsen. Sagen gik Lauget imod, men Pro
cessens Omkostninger ophævedes.
Laugets Bestyrelse har ofte vist, at de var vaagne og parat til at kæmpe for
deres Laugsrettigheder.
I 1824 indgik Lauget med et Andragende om at Indførsel af fremmed Toug-
værk maatte forbydes eller paalægges højere Told, men det kgl. General Told
kammer og Kommerce Kollegium gav pure Afslag.
I 1827 ansøgte Holmens Rebslagere om, at de maatte »forarbejde og sælge lette
og ubetydelige Specier af utjæret og hvidt Gods saasom Reb og Fangeliner og
deslige smaa Ting, som de blot med deres egne Hænder og Hustruers og Børns
Iljælp kunne forarbejde, og at de indbyrdes maatte hjælpe hinanden med det
Slags Gods, som er dem tilladt,« men Cancelliet stod paa Rebslagerlaugets Side
og hævdede Laugets lovhjemlede Ret, »hvortil Rebslagerlauget er saa meget