219 / 696
213
at hand jo sig der maa forsyne med hvis Takkel og Toug hand til forskrevne
sit Skiberoms Fornødenheder kand behøve.«
Den yngste Mester i Lauget skulde »betiene Lauget«, d. v. s. besørge dets
Ærinder efter Oldermandens Ordre. Rejste en Laugsmester bort fra Byen og
blev væk over »Aar og Dag«, kunde han kun indtræde i Lauget igen med
Magistratens Billigelse.
Lærlinge skulde have skriftlig Kontrakt og lære i mindst 3 Aar. Naar han
havde lavet Svendestykke, der skulde godkendes af Oldermanden og fire af de
ældste Mestre skulde han arbejde 3 Aar som Svend, før han fik Lov til at lave
sit Mesterstykke og indtræde i Lauget. Hos Oldermanden skulde der hænge »et
sort Bret eller Tafle«, hvor de Svendes Navn skulde noteres, »som enten sig
modvilligen imod deres Mestre forholder, eller sig af Tienesten begiver, førend
de accorderede Terminer, som de skal tiene udi, ere forbi.«
Tre »Kløverbladskander« af Tin samt seks Stobe fra 1771
Af Svendenes Fortjeneste skulde der afkortes fire Skilling ugentlig til Laugets
Fattigbøsse, hvortil saavel Oldermanden som to af de ældste Svende havde Nøgle
og livis en Svend paa Grund af Sygdom fik Understøttelse af Bøssen, skulde
han betale tilbage, naar han atter blev rask og kom i Arbejde.
Der var Ligbærerpligt for Laugsbrødrene, men ligesom hos de andre Laug
gik Pligten over til Studenterne paa Regensen mod at Lauget betalte en Afgift
aarlig paa 1 Rbd. og 4 Mk.
Noget stort Laug var Rebslagerlauget aldrig, men man maa ogsaa erindre, at
de store Forbrugere havde deres eget Rebslageri, saasom Holmen, Grønlandske
Handel o. fl. a. I 1727 talte Lauget 12 Medlemmer, og dette Tal holdt sig til
henimod Slutningen af det 18. Aarhundrede, da det var steget til 18, i det 19.
Aarhundrede steg Tallet, i 1825 var der 19 Medlemmer, i 1857 24 Mestre og
105 Svende, men da var ogsaa Toppen naaet. Senere har det været jævn Til
bagegang. Nu tæller Lauget som sagt kun 4 Mestre og 3 Svende. Til Gengæld
findes der i Danmark 8 Rebslagerfabrikker, der beskæftiger 295 Mænd og
280 Kvinder.
En Rebslager kræver Plads til sit Arbejde. Inde i Byen var der ikke Plads,
derfor maatte Rebslagerne altid søge uden for Byens Volde og lier kunde man
se Rebslagerne passe deres Dont, og her laa Spindeboderne; de store Hjul snur
rede rundt, mens Rebslageren vandrede sin sindige Raglænsmarsch mens han
spandt sit Tovværk. I Laugets Arkiv findes et morsomt gammelt Fæstebrev af
1771 paa et Jordsmon uden for Stadens Vesterport, af hvilket Lauget skulde svare