384 / 696
»at levere eller sælge nogen Estafage til dem, der lod Klæder sy lios dem, saa-
som Olmerdug, Bomerside, Dvilk, Trille, Haardug, Haarvatter, Kattuns-Lærred
eller andre lignende Varer under Straf«, saa var Myndighederne, selv om Grun
den var at beskytte indenlandske Varer, for langt ude. Den Slags Bestemmelser
lod sig simpelthen ikke gennemføre.
Fra disse Aar stammer ogsaa Laugets Kamp med »Marskandisere«, der solgte
færdige Klæder. Alt eftersom København tiltog i Størrelse, voksede der ogsaa
Befolkningslag frem, Arbejdere og Tjenestefolk, der havde Brug for billige fær
digsyede Varer, der fremstilledes af Handelsfolk ved Hjælp af ikke faguddannet
Arbejdskraft, navnlig Kvinder. Det var ganske vist paa Trods af alle mulige
Love og Plakater, men Tidens Udvikling lod sig ikke standse, Lauget klagede og
klagede, men det hjalp altsammen intet. Tværtimod gav en Plakat af 1790 saa-
danne Fabriker Eksistensret.
Lauget havde paa Grund af de lette Opdagelsesbetingelser stadig stor Tilgang.
Mestrenes Antal oversteg langt Svendenes, i 1791 er der 319 Mestre og 97 Svende.
For at hæve den faglige Dygtighed forlanger Lauget Mesterprøven skærpet,
og i 1830 lykkedes det Lauget at faa Magistraten til at stadfæste, at Mesterstykket
fremtidig skal bestaa i, foruden Afridsningen, Maaltagning af en Person samt
Skæring og Færdigsyning af en Dragt til denne, alt foretaget under Kontrol.
Dette foraarsagede, at der igen blev bedre Forhold i Antallet af Mestre og
Svende. I 1857 var der saaledes 582 Mestre og 762 Svende.
Skønt Lauget deltog i Haandværkerforeningens Kamp mod Næringslovens
Indførelse midt i forrige Aarhundrede, vakte Lovens Ikrafttræden 1862 ingen
større Ravage blandt Skrædderne. Tiden havde undergravet Laugets Monopol
rettigheder i den Grad, at Laugets Ophævelse i Virkeligheden ikke gav Skræd
derne værre Ivaar end hidtil. Der stiftedes en ny Forening, der kaldtes Skræd
dermestrenes Forening. Af de 375 Medlemmer, Lauget talte paa dette Tidspunkt,
gik 222 over i den nye Forening. Den forsøgte nu og da at hævde Synspunkter
fra Laugenes Tid, men havde intet Held med sig. Da Foreningen f. Eks. i 1875
indgik med en Besværing over, at der var meddelt Firmaet Brødrene Andersen
Bevilling til baade Handel og Haandværk, trak den saaledes det korte Straa,
maaske dog mest paa Grund af manglende Evne til at forme Fagets Besværing
paa behersket Maade. Foreningen fik i alt Fald en Næse for usømmelig Skrive-
maade og absolut Afvisning.
Foreningen kastede sig nærmest over filantropisk Arbejde. Den havde en
Sygekasse og et Understøttelsesfond. En Stiftelse for trængende Skræddermestre
havde Lauget allerede haft Ideen til i 1854. Den var bleven realiseret i 1858 i
Viktoriagade Nr. 18. Kort forinden Laugets Ophævelse havde man sikret sig
5 Boliger i Haandværkerstiftelsen ved Vestervold; de aarlige Ydelser hertil af
holdtes af Stiftelsen i Viktoriagade. Skræddermestrenes Forening skænkede i
1864 4000 Rdl. til Stiftelsen og i 1897 2400 Kr., men iøvrigt modtog Stiftelsen
talrige Legater. Stiftelsen tilhørte ikke Foreniiigen, men et Interessentskab af
Skræddermestre, der enten havde bidraget til dens Oprettelse eller senere ydede
Bidrag til den. Interessentskabet valgte en Direktion, der kontrolleredes af et
Repræsentantskab. I Direktionen har siddet nogle af Fagets bedste Navne. Vi
nævner Oldermand
Chr. Møller., Chr. Christensen, Ulrik Ipsen, Baldur Christen
sen, H. C. Buck,
og den nuværende Oldermand o. fl. a.
3 7 8