385 / 696
379
Det kunde ikke undgaas, at Skræddermesterforeningen blev stillet overfor
Spørgsmaalet: Svendenes Krav paa forøget Løn. Til at begynde med viste For
eningen sig meget uforstaaende, men Symaskinens sejrrige Fremgang, Konfek-
tionslagrene med færdigsyet indført Arbejde og Svendenes stadig fornyede Krav
0111
højere Løn, kort sagt, der var Problemer nok, der manede til fælles Op
træden og Aftaler. I 1887 afsluttedes der da endelig mellem Mester- og Svende
foreningen en fast Priskurant med en Klassifikation af de forskellige Værksteder.
Skræddermestrenes Stiftelse Viktoriagade Nr. 18.
I 1890 kom Svendenes Fordring
0111
Indførelse af tvungne Værksteder, en
Fordring, som idelig gentoges og afvistes, ja endda i 1897 førte til en kortvarig
Strejke. Selv om Mestrene vandt, var det dog en Pyrrhussejr, thi der var
megen Strid mellem Mestrene indbyrdes, ikke alene
0111
dette Spørgsmaal,
men
0111
mange andre, som Tiden lod dukke op, f. Eks. Kampen mod Stormaga
sinerne. Foreningen var en ren og skær Arbejdsgiverforening, men paa Grund
fif de forskellige Forhold, der gjorde sig gældende i København og Provinsen,
havde Foreningen Vanskelighed ved at komme i Kontakt med de 2 Central
foreninger, der var stiftet allerede i 1888, en for Jylland og en for Øerne.
Forholdet til Svendene tvang Foreningen ind i Arbejdsgiverforeningen i 1899.
Det var som om Deltagelsen i Storlockouten samme Aar svejsede Medlemmerne
sammen, og Foreningen fandt det rigtigt at genoptage det gamle Navn Skrædder-
lauget. Man afviste Svendenes Krav i 1900 og fik Fred i hele syv Aar. Saa gik
Lauget ind paa en mindre Lønforhøjelse til Svendene og havde paany Fred i