500 / 696
i dets sørgelige Tilstand ved Indgreb af Tømrere, Marchandisere og Fuskere i
dets Rettigheder, samt dets Indretningers Forfald.« Det var Snedkermester
Johannes Lassenius Kramp,
som var Forfatteren af denne Pjece, og han havde
jo, som hans Livsløb og Arbejdsindsats viste, baade Evne og Vilje til at arbejde
for ikke alene Snedkernes men for hele Haandværkets Sag. Det var jo ogsaa
ham, som var Forslagsstiller til Oprettelse af »Foreningen af Snedkere til Kund
skabers Fremme i Professionens Theori«, som dannedes den 18. September
1837, og denne Forening kom ogsaa til at betyde en hel Del for Faget. Det var
nemlig den, der senere tog Initiativet til alle Nydannelser indenfor Faget. Iøv
rigt ændredes dens Navn til »Tegneforeningen«.
Kramp
oprettede tillige i 1838
et Møbelmagasin under Navn af »Snedkernes Etablissement for solide og mo
derne Arbejder«.
Kramp
var i det hele taget Sjælen i mange nyttige Reformer,
som i denne Periode gennemførtes indenfor Lauget. Saaledes blev Mester- og
Svendestykkerne reformerede, og Kampen toges effektivt op mod Marskandi
sernes Konkurrence. Denne Periode i Laugets Liv var iøvrigt en udtalt Op
gangsperiode, hvor meget nyt og nyttigt blomstrede op. Paa denne Tid dan
nes der ogsaa Specialforretninger, og Stolemagerne begynder at hævde sig som
særligt Erhvervsspeciale.
Man nærmede sig iøvrigt nu med stærke Skridt den Tid, da Kampen for og
imod Næringsfriheden skulde sætte ind, en Kamp, der i lige Grad optog Sin
dene indenfor alle de forskellige Haandværkersammenslutninger. Forløbet af
denne Strid er saa kendt og saa almengyldigt for alle Fag, at der ikke er nogen
særlig Grund til at vise dens Virkninger særlig paa Snedkernes Omraade. Det
var jo ogsaa den nydannede Haandværkerforening, som paa Fagenes Vegne
tog Kampen op, og herindenfor samledes Kamptropperne, og Snedkerlaugets
Mænd stod indenfor Haandværkerforeningen i aller første Række.
Efter Næringslovens Vedtagelse maatte Lauget naturnødvendigt have nye
Love. Saadanne blev da ogsaa gældende fra 1. Januar 1862, og heri havde de
nye og helt ændrede Forhold naturligvis afsat deres tydelige Spor. — Efter
haanden, som Tiden gik og den første Harme havde sat sig, tog Snedkerne
atter fat med godt Humør. I 1865 arrangeredes saaledes en stor og righoldig
Udstilling af Møbler i Kasino, og i 1872 oprettedes paa Forslag af Snedker
Julius Laud
og Drejer
D. G. Heiman
en Laane- og Legatfond, som endnu er
i Virksomhed. I Aaret 1860 fremkom forskellige Forslag om at købe Grund til
Opførelse af en Stiftelse for Laugets gamle Medlemmer og disses Enker. Dette
blev dog ikke til noget, da man besluttede sig til i Stedet for at udvide Sidebyg
ningerne i Laugshuset i Grønnegade til dette Brug.
Som Aarene gik, førtes man mere og mere urolige Tider i Møde. Arbejder
standens socialistisk orienterede faglige Bevægelse førte til utallige faglige Stri
digheder og Kampe, med Strejker og Lockouter. Men ogsaa hele denne Be
vægelse er et Omraade, som spændte over det samlede Haandværk, og den
Udvikling, der foregik for Snedkerfagets Vedkommende, var i det væsentlige
ogsaa gældende for de andre Fag.
Der kom dog ogsaa en Tid nu, hvor Snedkeren atter kom til Ære og Vær
dighed. De store Udstillinger, hvori han med sine Arbejder deltog, bl. a. Ud
stillingen i 1888, gjorde jo, at Arbejdsopgaverne voksede. I 1880 dannedes der
indenfor Bygningssnedkerfaget en særlig Forening: »De forenede Bygnings
492