4 9 0
ved at opføre nye Bygninger, og Møbelarbejdet er for Tiden saa formindsket,
at de fleste Mestre intet have at bestille. At Snedkeren er en af de Professioner,
der føleligst maa lide under de nu stedfindende ikke blide Tidsomstændigheder,
bliver saa meget mere en Sandhed, som det jo er vist, at de fleste Mennesker
for Tiden vanskeligen kunne tilvejebringe Føde, Klæder og Husleje, mindre
skaffe sig højst fornødne Møbler.« Det er umiddelbart indlysende, at havde
Konkurrencen mellem Fagets Mestre før været haard, blev den det ikke min-
»Kundsc.halt« for cu Snedkersvend.
dre nu, og særlig fik man nu Konkurrencen yderligere haardt at føle fra Fri-
mestrene.
I 1823 skete den første Begyndelse til den tekniske Udvikling, der senere ned
i Tiden skulde tage saa stærk en Fart, nemlig Maskinernes Indpas i Faget. Det
var den af Snedkermester
Otto
opfundne Finérskæremaskine, hvormed Be
gyndelsen gjordes. Hans Forsøg fortsattes af andre og snart toges — trods
nogen Modstand fra Snedkernes egen Side i Begyndelsen — dette Hjælpemid
del i Brug i Faget, og man ved, hvorledes denne Udvikling, da den først ret
var kommen i Gang, tog Fart ned gennem Tiden, og Faget er jo i Nutiden saa
stærkt forsynet med fortrinlige Hjælpemidler i Form af Maskiner, at alt det
drøje og sure manuelle Slid saa at sige er fjernet. Alligevel fortsattes de be
drøvelige Erhvervsforhold indenfor Faget. Man ser klart af mange Ting, hvor
ledes Tilstandene var. Saaledes udkom i Aaret 1833 en Pjece, hvis Titel i
denne Henseende var saare betegnende. Den hed: »Kjøbenhavns Snedkerlaug




