DanskHaandværkerStat-II

489

frem i Dygtighed. I de Beretninger, som Selskabet for indenlandsk Kunstflid

udgav om de af det foranstaltede Udstillinger, hedder det f. Eks. i Anledning

af Udstillingen i 1812: »Frydefuldt var det at høre den Tilstaaelse af Anglo

maner, at de i England ikke havde set saa skøn en Politur som den, der fandtes

inden i et af vor duelige Wolf afleveret Spillebord, eller en Indlægning, der

overgik hans.« Og i 1814 fremhæves det, hvorledes »vore Snedkere vedblive

at hævde den fortrinlige Rang, de have blandt vore Haandværkere«. Endvidere

hed det om Snedkerne noget senere i Bladet »Dagen«: »Dette Haandværk har

naaet en Fuldkommenhed, der i de sidste 7—8 Aar har gjort dets Forarbejdelser

ligesaa fordelagtig bekendt udenlands som fordum det londonske og berlinske

Møbelarbejde her til Lands, og næppe kan man opgive nogen dansk Handels-

Detaille fra Laugsladen.

artikel, som især i den senere Tid kan have givet vor Handel en mere fordel

agtig Handelsbalance end Handelen med dette Slags Frembringelser. Med Be

gærlighed har det været søgt og endnu søges dette skønne Arbejde af Frem

mede, og Afsætningen til Udlandet og fornemmelig til Naboriget har været me

get betydelig. De mange svenske som bivaanede Udstillingen, beklagede me

get, at det strænge og nylig skærpede Forbud mod deslige Varers Indførelse

i Sverige alene nægtede dem at købe disse saa meget yndede Varer her.«

I anden Henseende begyndte Snedkerne i København ogsaa at gaa frem, nem

lig med Hensyn til at oprette Lagre, og dette var naturligvis et stort Frem

skridt.

Efter gode Tider kommer dog atter daarlige, det er Historiens og Udviklin

gens Gang. Dette faar vi et eklatant Bevis for i. det Andragende, som Snedker-

lauget stilede til Kongen i Aaret 1820, hvori det hedder: »Dagligen faa vi An

ledning til at sørge over de trange Kaar, hvorunder saa mange af vore Laugs

brødre sukke.« Herigennem forstaar man, at de gode Tider var forbi for Sned

kerne. Det var jo ogsaa Virkningerne af Statsbankerotten, som her spillede

ind, og det var ikke alene Snedkerne, som nu maatte suge paa Lappen, det

gjaldt alle i Samfundet. For Snedkernes Vedkommende fremhæves de daar

lige Tider yderligere gennem en Fremstilling af Forholdene til Magistraten i

1821, hvori det hedder: »I de senere Aaringer er næsten intet Byggearbejde

forefaldet, da man med Hensyn til Tidsomstændighederne ikke finder Regning