490 / 696
484
sede faglige Omraade var der særlige Bestemmelser og for Snedkernes Ved
kommende bl. a. dette, at for at optages i Lauget krævedes kun 3 Aars Læretid
og saa det, der var fælles for alle: at være ægtefødt. Naar alt dette var i Orden,
skulde Svenden udstaa sit Mestersvendeaar, hvilket vil sige at arbejde 1 Aar
hos en Laugsmester, hvorefter han ved Henvendelse til Lauget kunde faa Ad
gang til at gøre Mesterstykke. Dette bestod i en Skive (et Bord) med to Skuffer,
et Tresor (et Skab) og en Fodkiste. Naar dette var vel udført, fulgte saa Op-
tagelsesceremonierne for Lauget efter den indviklede Becept, som næsten og
saa var fælles for alle Laug.
Laugsforfatningens bærende Princip var dette, at alle var lige for Loven.
Det hed saaledes i Skraaen, »Enhver Snedker skal gøre godt og fast Arbejde
for en skellig og redelig Løn og Værd. Er det falsk Arbejde, have forbrudt
til Kongen, Staden og Embedet 3 Mark og 4 Sk. til Bøssen og gælde det sit
Tømmer igen, som det gør. Gør han det en anden Gang, have forbrudt 9 Mark
til trende Skifte og 8 Sk. i Bøssen, og falder han tredje Gang, bøde tredobbelt
mere og være Lavet saa nær, som Bisidder med Brødre tykkes.«
Et interessant Tids- og Laugsdokument til Belysning af Forholdene har vi i
de Linier, hvormed det nye Laugs første Protokoltilførsel begynder. Det hed
der heri:
»Vi efterskrevne Iacob Sørensen Hegder, Iochum Heyder, Niels Pedersen,
Michel Skipper, Iacob lensen, Geert Muss, Iørgen Olsen, lens lensen og Chri
stoffer Sunde, Snedkere, kongl. Majestæts vor allerkæreste naadigste Herres
svorne Borgere udi denne hans naadigste kongl. Stad Kiøbenhavn gøre alle
vitterligt, at Aar efter Guds Byrd 1554 den 20. Dag Juli blev denne vor forbeseg-
lede Lavsskraa først funderet og begyndt med ærlige, vise og velforstandige
Mænds Borgemester og Raadmænds udi fornævnte Kiøbenhavn gode Vilje og
Samtykke og efter alle vores Lavs Attraa, Bøn, Vilje og Begæring kongl. Maje
stæt og Staden til Ære og os fattige Mænd og alle vore efterkommende Lavs
brødre udi fornævnte Snedkerlav til Hjælp, Trøst og Bistand. Item samme Tid
blev først tilsat af fornævnte Borgemester og Raad ærlig Mand Arild Hache,
Raadmand i fornævnte Kiøbenhavn var Bisidder i fornævnte Lav, dernæst og
Oldermand fornævnte Iacob Sørensen.«
Herefter kunde de københavnske Snedkere da arbejde videre efter faste
Regler og Vedtægter. Det er dog ikke meget, man kender til deres Liv og Virke
det første Hundredaar frem i Tiden, da alt Materiale til Belysning heraf som
Protokoller og lignende ikke mere findes. Man kan dog rolig gaa ud fra, at
Snedkerne i det væsentlige har delt de andre Haandværkerfags Kaar, man har
kendt gode som onde Dage og det var til Tider svært at holde sammen paa
Lauget, som der ved mange Lejligheder forsøgtes Angreb paa. Den Konge,
Chr. IV, der iøvrigt med Hensyn til Arbejdsopgaver var Haandværkets Mænd
en saa god Mand, var jo ingenlunde nogen Ven af Laugsorganisationen. Han
truede Gang paa Gang med at opløse denne, ja udstedte jo ogsaa paa et givet
Tidspunkt Dekret om, at Laugene skulde ophøre, men vi ved jo alle, at Laugene
trods alt blev ved at bestaa og fortsætte deres Virksomhed.
Den som er blot lidt fortrolig med Haandværkets Historie ved ogsaa, hvilken
alt dominerende Rolle Zunften har spillet indenfor Fagene i et bestemt Tids
afsnit, men der er sikkert intet Fag, der i højere Grad har ligget under for