K Ø B E N H A V N S S N E D K E R L A U G
D
A det københavnske Snedkerlaug stiftedes i Aaret 1554, omfattede det saa-
vidt man ved blot 9 Medlemmer. Den 20. Juli 1554 udstedtes der af Borg
mester og Raad Artikler for det nye Laug, hvori det i Indledningen hertil
hedder:
»Vi Borgmester og Raadmand . . . . gør vitterligt for alle . . .
at nu paa
nogle Aar have Snedkerne her udi Staden været ofte hos os her paa vort Raad-
lms og sig haardeligen for os beklaget, hvorledes at dennem baade af Ind-
vaanere og Udlændiske skete meget for kort imod deres Embede og Haand-
værk, og begærede derfor alle sammen, at vi paa kongl. Majestæts vor kæreste
naadige Herres Vegne vilde overveje al Ting, saa at hver maatte nyde og bruge
sit Embede og nære og bjærge sig deraf redeligen og skelligen efter Køben
havns Stads Privilegier, og da efter saadan deres christelige, redelige og nød
tørftige Begæring, som de have ladet antegne i deres Embede paa nogle be
synderlige Artikler, haver vi set for godt efter al Lejlighed paa denne Tid og
gjort og samtykket deri paa kongl. Majestæts, vor kæreste naadigste Herres
Vegne disse efterskrevne Artikler om Snedker Lav og Embede.«
Det var et gammelt og indtrængende Ønske fra Snedkernes Side, som Myn
dighederne her endelig kunde opfylde. Nu var der fastsat bestemte Regler for,
hvordan man havde at forholde sig udadtil som indadtil og fremfor alt, nu
havde man opnaaet at staa med en fast Organisation, der kunde værne til alle
Sider, og ogsaa give Kunderne Sikkerhed for at faa godt Arbejde. Dette sidste
omtales nemlig ogsaa i Skraaen, hvori det herom hedder: »Ingen her er bo-
siddendes eller fremmed maa sælge eller føre noget Snedkerværk. Ingen frem
med, som hidkommer, maa sælge eller føre noget Snedkerværk, Snedkerne til
Skade, sønderligen stettinske Skiver, Kontor, Tresor med noget andet Snedker
værk uden i Herredage og om Høsten, dog med saa Skel, at Snedkerne her i
Cyen have lige saa godt Fal, saa vel gjort op for saadant Køb, som fremmede
ville sælge saadant beredt Arbejde for. Findes der nogen herimod at gøre og
føre saadant Arbejde, da maa Snedkerne det beslaa med Borgmestre, Raads og
Byfogeds Vilje og Samtykke«.
Iøvrigt var det jo saadan, at hele det almindelige Indhold i de forskellige
Haandværks Laugs-Skraaer var saa godt som ensartet, kun paa det begrænd-
31*




