601 / 696
U R M A G E R L A U G E T
U
REIS Udviklingshistorie betegner en lang Vej gennem Tiden. De ældste
Tidsmaalere, man kender, er Skyggekastere, og det var Oldtidens Hyrde
folk, som gjorde de første betydningsfulde Skridt til Tidens Udmaaling. Efter
dette kom Soluret, der jo ikke maaler Skyggens Længde, men dens Vandring
fra et bestemt Udgangspunkt, og med dette begynder først en virkelig Udmaa
ling af Tiden. Ogsaa Vanduret kom til, og Vandure og Solure er det, som fra
Oldtiden danner Overgangen til Middelalderen, og dermed til de Ure, af hvilke
Nutidens Ur har udviklet sig. Den første Begyndelse til Hjuluret var vel nok
en Kombination af det, der var før og det nye. Udviklingen gik jo kun lang
somt for sig i gammel Tid og Fremskridtet byggedes op Skridt for Skridt, hvi
lende paa de Erfaringer, der forud var naaede. Det er sikkert fra Italien, at
de første Slagure stammer. Det ældste af saadanne antages at være det, som
Azzo Visconti af Milano lod forfærdige i Aaret 1335, men desværre kender vi
ikke nu Urmagerens Navn. Saa hurtigt gik imidlertid nu Udviklingen i Italien,
at inden Aarhundredets Udgang var de fleste af Nord-Italiens større Byer for
synede med Slagure, og de begynder nu ogsaa at vise sig Nord for Alperne.
Det berømteste af alle, Uret i Strassburg-Miinsteren paabegyndtes i 1352.
Det er nu imidlertid ikke Urets Historie, der her skal berettes, det er gjort
paa udmærket Maade i den af Musæumsinspektør Bering Liisberg i 1908 i An
ledning af Urmagerlaugets 150 Aars Jubilæum udarbejdede Bog »Urmagere og
Ure i Danmark«, til hvilken der i denne Forbindelse maa henvises. Derimod
skal her i store Træk gives en Oversigt over Urmagerlaugets Tilblivelse og Ud
vikling gennem Tiden, men ogsaa i denne Henseende er der saa sent som i
1930 af Oldermand
A. P. Wiboe,
i Anledning af Laugets 175 Aars Stiftelsesdag
udarbejdet et Skrift, der bygger videre paa det i'Bering Liisbergs Bog meddelte,
saaledes at Laugets Historie herhjemme er ført helt op til Nutiden.
Ud fra det her nævnte foreliggende Materiale kan det da nævnes, at Lauget
stiftedes i Aaret 1755. I dette Aar indgav Urmagerne i København Ansøgning
til Kongen om, at det maatte blive forbudt at indføre fremmede Ure samt til
ladt dem at oprette et selvstændigt Laug. Den 18. Juli 1755 udstedes saa paa
Fredensborg Slot Artiklerne for det nye Urmagerlaug. Det hele gik saa huitigt,
at der næppe blev levnet Urmagerne Tid til, som man havde haabet, at ind-
38