DanskHaandværkerStat-II

604 / 696

59 6
den oprivende og haabløse Kamp for og imod Meningsfriheden, der skulde
sætte Sindene i saa stærk en Bevægelse. Urmagerne hørte dog ikke til dem,
der var stærkest grebne af det, som Næringsloven bød, selv om man ikke kun­
de forstaa, at en Mand nu kunde blive Mester uden at have lært Haandværket.
Man kunde jo ganske vist ikke omstøde Loven og forhindre, at saadanne blev
Mestre, men man vilde dog ikke have dem i Lauget. I et Laugsmøde den 12.
September 1865 blev det vedtaget, paany al optage ældre, udtraadte Medlem­
mer og eftergive alle Kvartalsrestancer og at opfordre yngre Urmagere, som
paa Grund af Næringslovens Emanation, ikke havde gjort Mesterstykke, til at
indtræde i Lauget, dog maatte de foreslaas af 2 Interessenter. Og Kravet om
Oplæring i Faget, udført Svendestykke eller lignende opretholdtes som Betin­
gelse for Optagelse endnu i 1887. Der var ud fra Laugets ringe Arbejdskraft
tidligere gjort Forsøg paa at danne en aktiv faglig Forening, som dog ikke
havde nogen lang Levetid, men nu stiftede Carl Wildschiødtz saa Urmagerfor-
eningen af 7. April 1875, ligesom han redegjorde det af denne Forening fra
1880 udgivne Tidsskrift for Urmagere. Ved Hjælp af disse to Faktorer propa­
ganderede han da af al Kraft paa at faa oprettet en Urmagerskole. Hans Be­
stræbelser herfor lykkedes saa vel, at Den danske Urmagerskole kunde begynde
sin Virksomhed den 1. Oktober 1889. Ved sin Interesse for Urmagerskolen
har Lauget vist, at det stadig var besjælet af den grundlæggende Opfattelse,
at hver Mester skulde være god for sit Arbejde.
I Laugets Love fra Januar 1901 findes der Udtryk for den Stræben efter at
højne Urmagerens Kunst, som alle Dage laa bag Laugets Arbejde. Det hedder
saaledes i Indledningen til disse: »Lavets Formaal er ved alle Midler, der staa
til dets Raadighed, at virke for Fagets og Standens Fremgang og Tarv samt
til Sammenhold blandt Medlemmerne«. Og som det vigtigste Middel hertil
sættes da som første Punkt:
»at Lavets Medlemmer paalægge sig som en Pligt at oplære og uddanne
deres Lærlinge til Flid og Dygtighed i Haandværket samt at forunde dem Tid
og Lejlighed til at erhverve de Færdigheder og Kundskaber, der ere nødven­
dige for at dygtiggøre dem i Faget, ligesom ogsaa til at opmuntre dem til at
besøge Urmagerskolen og til at aflægge Svendeprøver, der bedømmes af Lavet.«
Man opstillede da særdeles praktisk dette, at der kunde udføres to Svende­
prøver, en lille og en stor. Den første bestaar i Af trækning af et Cylinderur
med Indsætning af ny Cylinder, Spiral, Sekundhjul med Drev samt enten Ind­
fatning af to Stenhuller til samme eller Forfærdigelse af et Stel med Stenhul.
Den anden bestaar i Forfærdigelsen af en Ankergang til et Lommeur, nemlig
Forfærdigelse af Anker, Ankergaffel og Balanceakse med tilhørende Ruller.
I Aaret 1902 tog Vice-Oldcrmand Julius Schwartz Initiativet til Oprettesen af
et Dansk Urmuseum, der i Tidens Løb er vokset og nu er en smuk og lærerig
Studiesamling af betydelig saavel faglig som kulturel Værdi. I 1905 sluttedes
Urmagerforeningen sammen med Lauget, som saa samtidig overtog Udgivel­
sen af Bladet. *
Det er sikkert rigtigt, naar Oldermand Wiboe i det foran nævnte Jubilæums­
skrift siger, at Laugets Virksomhed forud for Tiden, hvor Næringsloven blev
til, kun var ringe. Alt var iøvrigt i den Tid ringe. Der var Krige, der var Kolera,
Pest og meget andet at overvinde, men da Laugene først havde fundet sig til-