602 / 696
594
levere Forslag til Laugsartikler, hvoraf fulgte, at Laugets Artikler faldt sammen
med Smede-Laugsartiklerne af 1752.
Paa det første Laugsmøde i det nyoprettede Laiig, som fandt Sted den 5.
September 1755 hedder det i Laugsprotokollen:
»Efter at det allernaadigst havde behaget Hs. kgl. Majestæt at separere
Smedene her i den kongelige Residence-Stad Kiøbenhavn, som hidtil havde
været under et Lav og Lavsartikler, men nu i dets Sted forundt Urmagernes
nye separate Lavsartikler, daterede d. 18. Juli 1755, som ved Trykken ere publi
cerede og Originalen i Urmagernes Lade bevaret, blev d. 5. September 1755 udi
Overværelse af Hr. Raadmand Falch paa høj- og velædle Magistrats Vegne før
ste Gang holdt Lavsforsamling af Urmagerne for at vælge en Oldermand efter
Artiklernes 2. Post.
Samtlige anførte Mester Urmagere vare alle endrægtige udi at udvælge
Nico
lai Ernst Ziegenhirt
til dens Oldermand; thi blev han og dertil den efterfølgende
8. September 1755 af samtidig høj- og velædle Magistraten beskikket og taget
udi Ed.
Testerer
Falch.«
Laugets første Protokol, i hvilken der indførtes, at Oldermanden havde ind
givet Andragende om, at det maatte betydes Oldermanden for Smedelauget, at
han skulde lade Hjulet — der havde symboliseret Urmagernes Tilslutning til
Smedelauget — fjernet af dettes Skilt, har været benyttet lige fra den første
Indførsel til Laugsmødet d. 28. December 1905.
Laugets gamle Lade, der er af Egetræ med Indlægning, benyttes endnu.
Til Trods for, at Urmagerlauget først dannedes længe efter, at de øvrige
Haandværkslaug var dannede, var det dog i et og alt besjælet af den gamle
Laugsaand. Lauget kom saaledes hurtig med i den standende Kamp indenfor
Haandværket imod Bønhaser og Fuskere, og over Svende og Lærlinge havde
Lauget fuld Myndighed i alt, hvad Haandværket vedrørte.
Ikke uden Foranledning fra Laugets Side udstedtes der den 10. April 1761
et kgl. Reskript, der yderligere suppleredes ved en Forordning af 27. August
1762, hvori der søges skabt Garanti for, at de unge Haandværkere lærer noget,
og fordrer Beviset derfor paa et andet Sted end ved Mesterstykket, idet der
kun opstilles Fordringen om Indførelse af en Svendeprøve, der bliver lige saa
forpligtende for Læremesteren som for Drengen, idet Mesteren kan blive straf
fet for ligegyldig og skødesløs Undervisning af Drengen.
Efterhaanden som Tiden gik, formede Udviklingen sig for Urmagerlauget
og dets Medlemmer paa samme Vis, som for de øvrige Haandværksfag. Sven
dene var misfornøjede med, at det var saa besværligt og kostbart at blive Med
lem af Lauget. Hertil kom saa ogsaa den af enhver Laugsmester saa forhadte
»Frimester«-Institution, der gjorde dybe Indhug i de laugsbetonede Forhold.
Hertil kom saa Statsbankerotten i det nye Aarhundredes Begyndelse, som
forarmede alt og alle, og Urmagerne gik jo ej heller her Ram forbi. Der gives
fra Laugets Side paa dette Tidspunkt endda kraftigt Udtryk for den Forarmel
sestilstand, som er tilstede, og det fremhæves direkte overfor Magistraten, at
Hovedaarsagen hertil er Indførslen af de mange Ure fra Udlandet, »som am