631 / 696
KØB E NHA VN S VOGNMANDS L AUG
D
E1 at sidde paa Bukken, »gribe Tøjlerne« og styre Køretøjet hvorhen man
lyster, er sikkert en Handling, der forlener sin Mand med en vis Selvstæn-
dighedsfølelse, derfor kendetegnes Vognmandslaugets Historie ogsaa ved mange
indre Stridigheder; det har altid været svært at holde sammen paa Medlem
merne, at faa dem til at køre samme Vej. Det skyldes Vognmændenes nære
Samarbejde med Byggefagene, at de er havnet blandt Haandværkerne. Disse,
der ser deres Arbejde vokse frem ved deres Hænders Virke, ofte med Kunstens
Præg, har jo vanskeligt ved at anerkende Vognmændene som Kolleger, men
det er ogsaa mest Arbejdsgiverinteresserne, der faar dem til broderligt at række
hverandre Haanden. Laugsbetegnelsen knyttes jo i vore Dage tæt til Haand-
værksfagene, man véd, at en Oldermand er Haandværksmester, men saaledes
var det ikke altid i gamle Dage. Mange andre end Haandværkere havde Laugs-
skraaer og Laugsartikler. Vi kan nævne: Kræmmerne, Mæglerne, Vinhandlerne,
Høkerne, Rodemestrene, Færgemændene, Prammændene, Skipperne, alle Laug,
der havde en Oldermand, og saaledes ogsaa Vognmændene, hvis første Laugs-
skraa, som man kender, er af 1478, altsaa paa Christian den I.s Tid. Det var
Byerne, der var den naturlige Basis for et Vognmandserhverv, derfor fremstod
ogsaa Lauget først, da København havde faaet en saadan Størrelse, at den
indbyrdes Konkurrence gjorde det formaalstjenligt at danne faste Rammer for
en Sammenslutning. Laugsskraaen af 29. April 1478 fik fornyet Stadfæstelse
den 5. November 1518, da Tue Jensen, Ingvar Rafn, Lauritz Pedersen, Anders
Galin, Morten Andersen, Morten Fynboe, Jens Archildsen, Niels Jensen, Hans
Kragør og Peder Clemmentsen indgik til Rorgmester og Raad med en Laugs-
skraa, hvis 42 Paragraffer omhandlede alt, hvad der havde Retydning for Sam
menholdet i Vognmændenes Organisation. Skraaen er af lignende Støbning som
Datidens andre Haandværksskraaer og er selvfølgelig præget af sin Tids kul
turelle Sædvaner. Sanct Peder var Laugets Patron og Laugsbrødrene afholdt
Sjælemesser for Alteret i Set. Petri Kirke. Restemmelserne omfattede Laugs-
medlemmernes Pligter med Hensyn til Kongens Ægter og Dagrenovationens
Bortkørsel, »Huer fredag skall oldermanden tilskicke saa mange vogne i huer
gade, som behof giøres at age møg af bye, huor det ligger tilhaabe skoffit paa
gaden«.
Allerede i denne Skraa kendetegnes Vognmændenes Selvstændighedstrang,
Lauget var selv Herre over, hvem de vilde have ind i Lauget. I 154o og i 1610