636 / 696
6 2 8
ening for deres Moderforening og samles med den i »Fællesrepræsentationen
for københavnske Vognmandsforeninger«.
I 1902 stiltes »Den frie Vognmandsforening« og i 1924 »Autovognmandsfor-
emngen«, hvilke to Foreninger slutter sig sammen i 1927.,
I 1904 reorganiseredes »Københavns Vognmandsforening«, saa at den kom
til at bestaa af 3 Afdelinger, Bygnings-, Stykgods- og Droskeafdelingen, herved
opnaaede man, at Kontrahentforeningen og Vognmandsføreningen »Prøven«
ophævedes, og Medlemmerne gik over til Moderforeningen. De tre Afdelinger
havde hver sin Bestyrelse, der var underlagt en Hovedbestyrelse.
Den
overhaandtagende Autodrift var Skyld
i,
at Droskeafdelingen ophævedes
i
1916, og i 1924 ophævedes de 2 øvrige Afdelinger, saa Vognmandsforeningen
fra dette Aar paany staar som en sluttet Organisation, der i 1928 gaar sammen
med »Den frie Vognmandsforening«:. Fra denne Dato (den 1. Januar 1928) an
tager den Navnet Københavns Vognmandslaug, hvis første Oldermand
blev
Max Madsen.
At et saa stort Fag som Vognmændene, der i deres Rækker tæller Kolleger,
hvis økonomiske Standard er højst forskellig, har haft Forstaaelse af, at filan
tropisk Virksomhed kun kunde øge Sammenholdet er naturligt. Allerede i
1865 foreslog' Vognmandsforeningens daværende Formand CL Gram at købe
en
Ejendom til Brug som Stiftelse for gamle Vognmænd eller deres Enker
i
trange Kaar. Forslaget vedtoges, og man gik i Gang med at realisere Planen.
Først
og
fremmest samledes der Penge ind og i 1875 opførtes
en
Stiftelse be-
staaende af et Forhus og et Baghus i Fredericiagade Nr. 49. Den blev færdig
Aaret efter og indviedes den
10.
Oktober
1876.
Den 15. Januar 1901 oprettede Foreningen sin gensidige Ulykkesforsikring
og
i 1908 vedtog Foreningen Love for Oprettelse af en Ansvarsforsikring til
Imødegaaelse af Erstatningskrav overfor Foreningens Medlemmer.
Disse Afdelinger ophævedes i 1916 og overdroges til Arbejdsgivernes Ulykkes
forsikring.
Til Stiftelsen, hvis økonomiske Basis de første Aar hvilede paa svage Fød
der, knyttedes i Aarenes Løb en Del Legater og Gaver, saaledes at den nu er
særdeles vel funderet.
*
Ved Laugets Tilslutning til Haandværkerforeningen har dette Indstillingsret
til Friboliger i »Ålderstrøst*, hvor flere af Laugets gamle og trængende gennem
Aarene har opnaaet Bolig.
Vognmændene benyttede en Tid lang det i Aalborg udkommende Blad: »Vogii-
mandsbladet« som deres officielle Organ, nu er der oprettet et nyt Blad »Vogn
manden;, der uddeles gratis til alle aktive og passive Medlemmer.
Vognmandslauget tæller i Dag 540 Medlemmer. Det er for Tiden en fast og
vel sammentømret Organisation, der ledes med stor Dygtighed og Diplomati
af Oldermand
Steenbjerge,
men den sidste Egenskab
er ogsaa i
høj
Grad paa
krævet, thi som
det
af det foregaaende vil ses, er Vognmændene et uroligt
Folkefærd, altid parat til Kamp, ogsaa paa Omraader, hvor en rolig Vurdering
af Forholdene
turde
anbefale mere Koldsindighed. Det er at haabe, at Lauget
har lært af sin egen Historie og søger at undgaa fremtidige Splittelser
i
For
staaelse af, at Enighed gør stærk.