Forskønnelsen_1943-1946

K ø b e n h a v n i F a n t a s i e n .

II. B ou leva rd e rn e ,

Eigil Knuth’s

2’den Artikel med Titlen „København i Fantasien“ omhandler de Mulig?

heder, Nørrevold frembyder, dels som Led i Studenterkvartererne, dels som en Hoved«

pulsaare for Trafiken lige i Randen af den gamle By.

Artiklen forelaa færdig paa „Forskønnelsen“s Redaktion allerede i August Maaned

1944, og det maa beklages, at den ikke som planlagt bragtes kort Tid efter, idet

Prof.

Steen Eiler Rasmussen

gjorde en Del af Emnet aktuelt med sin Kronik „Køben«

havn og Studenterne“ i Politiken den 17’ Oktober 1944. Heri sloges til Lyd for An«

skaffeisen af Boliger for de Studerende paa Steder, der kunde knytte Universitetets

to adskilte Dele sammen, og selvom Begrebet Latinerkvarter ikke hyldedes, frem«

hævedes Betydningen af, at Studenterne kom til at bo nær Nørreport Trafikcentret

og nær deres Biblioteker, Skoler og Læreanstalter. Velegnet var efter Prof. Steen Eiler

Rasmussens Mening blandt andet Kvarteret omkring Store Kannikestræde, hvor man

gradvis kunde udskille Industrien til Fordel for de Unge.

Børge Rudbecks lille Bog „Min B y“, som kom

i 1943, handler et af Kapitlerne om Nørrevold,

og Forfatteren peger paa, hvilket Plus, der kunde

gives København ved at lade Universitetsudvidel#

serne ske paa N ørrevold i Stedet for paa Fælle#

den. D en brede, luftige Gade saa nær ved Frue

Plads har, mener Rudbeck, alle Betingelser for at

blive H ovedgad e i Latinerkvarteret, en dansk

Boulevard Saint M ichel. Byggegrunde angiver han

paa Strækningen mellem Frederiksborggade og

Gothersgade paa Siden ind mod den gamle By,

hvor der formentlig godt kunde bygges i Dybden

til Aabenraa. (En mere nærliggende Plads var dog

maaske Strækningen fra Fiolstræde til Nørregade

og videre op mod V estervold ). T il Trafikknude«

punktet Nørreport vilde Studenterne let kunne

komme fra alle Kanter af Byen baade med Spor«

vogne og S«Tog, og af største Værdi for dem vilde

Parkerne være. „Selv saadanne Studenter, der har

været ved Sorbonne og er forvænte med Luxem«

bourghaven“, skriver Rudbeck, „vil faa det bedre

paa N ø rrevo ld“, og han slutter sit Kapitel: „En

Universitetsudvid else paa Nørrevold vil betyde,

at det nye og det gamle kommer til at ligge lige

op ad hinanden. Studenterne vil forblive i Nær#

heden af de store B iblioteker, og der vil i Køben«

havn være skabt et Latinerkvarter, der ligger i

Byens H jerte, og som alligevel er forsynet med

den fornødne Kvæ lstofmængde“.

Rudbecks Tanke virker overbevisende rigtig, og

man behøver ikke at øve V o ld mod sin Fantasi

for at faa den sat i A rbejde med Udformningen

FORSØKNNELSEN, XXVIII. Aarg. 1945, Nr. 1.