111 / 147
af N ørrevold i dens ny Rolle. Studentergaarden
burde selvfølgelig være lagt her lige m id tvejs mel?
lem Frue Plads og de polytekn isk e Læreanstalter,
og med nem Adgang for Beboerne til at aflægge
Besøg hos Kollegerne paa Regen sen og Kollegierne
i Kannikestræde, et lille Smut om A ften en for at
diskutere og høre N y t. Og hvorfor ikke ogsaa
lægge A rk itek tsko len paa Nørrevold , hvis den
partout skal ud skilles fra Akad em iet? D et vilde
give yderligere Liv i Bogladerne lige fra Skinder*
gade gennem F iolstræde til Skadhauge, og skulde
det ikke ogsaa kunne gøre N ø rrevo ld s Kaféer —
Buriis og Botanique — til noget i Retning af Café
Dorne og Café de la Rotond e? Maaske vild e der
skabes Grobund for en Biograf paa Stedet udover
den, der find es i Forvejen. Tænk engang rigtig
over, hvormange Skoler og hvor megen Viden*
skab, der allerede ligger ford elt med N ørrevold
som A k se rent bortset fra U n iv ersitetet: Teknolo*
gisk Institut, Tekn isk Skole, Zah les Skole, Han*
delsskolen, Botanisk Laboratorium, Observatoriet,
M ineralogisk Museum og P olytekn isk Læreanstalt,
saavel dens gam le som dens nye imponerende
A fdeling. H ertil kommer saa som de Kunst*
studerendes H øjborg Statens Museum for Kunst.
D enne Sammenhængs Ek sisten s bør man holde
sig for Ø je, naar M ilitæret engang giver Af*
kald paa Garderkasernen, og Bygningen skal ind*
rettes til andre Formaal. V ild e mon ikke den
have haft Betingelser for at blive R egen s? I
hvert Fald er Bygningen i Kraft af sin Beliggen*
hed og Længde saaledes beskaffen, at den virker
som en Bro, og den rette A nvend else af den bliver
som det lille Lod i Vægtskaalen , der giver Udslag
og pludselig markerer hele Kvarterets Karakter.
Lad det i Parentes tilføjes, at Rudbecks Betragt*
ninger udover Eksemplet N ørrevo ld har deres
principielle Betydning som Varselsskud til Kø*
benhavns Forvaltning. D et, der blandt andet gør
en By levend e og stor, er, at den deler sig i Kvar*
terer, der hver for sig er som en V erd en med eget
Liv og Tempo. Storbyen ligner i denne som i saa
mange andre H enseender den m enneskelige Or*
ganisme, der samm ensæ ttes af forskeligartede
indre og ydre Organer, hvert med sin Funktion og
alligevel i intim t Samarbejde. Intet andet i Byen
har v el dannet sig saa stille og helt efter den
skju lte N ødvend igh ed s Krav som Kvarterernes
Karakter, og man skal være uhyre varsom med
vold eligt at knække de enkelte Led i den natur*
lige Arbejdsdeling, Byen af sig selv gennem sit
lange Liv har fundet frem til som den m est for*
m aalstjenlige. A lt for mange Forsyndelser er alle*
rede sket i denne Retning. Borgergade og Adel*
gade som Marskandisernes og de smaa Haand*
væ rkssted ers Eldorado er borte, — det gam le
Christianshavn og Bremerholm sam t Vognmager*
gadekvarteret havde ogsaa deres Ansigter, som
nok kunde være bibeholdt i Hoved trækkene, selv*
om der blev saneret. København som H elh ed bli*
ver fadere og m ister sin Spændkraft, i^aar alle
d isse Særpræg v isk es ud. A t v ille lukke af for
N yh a vn s Kn ejpeliv og gøre S tedet ek sk lu sivt er
et Fejlgreb. Lad os dog ikke, selvom vore Skibe
ligger stille, glemme, at København er en Havne*
by, og at den som saadan maa have sit H avn eliv
med alt hvad dertil hører af hot, sw ing og andet
Halløj. N y h a v n skal vedb live at være vor lille
Stykke Strandbred ud mod V erd en shaven e, og
København skal ikke i de fremm ede Søfolks Ø jne
være en alm indelig graa By, hvor man forvilder
sig til ligegyld ige Beværtninger i det yderste
Nørrebo og V esterb ro, Steder, ingen D jæ vel kan
finde igen, og som ligner Tu sind andre, V erd en
over. København skal, som det har væ ret hidtil,
repræ senteres i B evid sth ed en af Forestillingen om
N yhavn , der huskes m ed sin private A tm osfæ re
ved Siden af H avnekvartererne i Rotterdam , Ant*
werpen, Marseille og Shanghai.
For at vend e tilbage til Nørrevold , saa har v i i
dets Næ rhed et Kvarter med endnu uforstyrrede
Ansigtstræk, Bogkvarteret, naturligt afhængigt af
U n iv ersitetet bagved. Selve det gam le Universi*
tet paatænker man v el ikke at fly tte, men hvorfor
saa ikke sæ tte lid t yderligere Kulør paa S tedet og
stimulere dets litterære Præg, som er Produktet af
en naturlig Udvikling, der m ed H eld kan videre*
føres. Anbringelsen af de store V arehuse i den
gam le Bys snæ vreste Gader er mere Udslag
af Politik end af N ødv end igh ed efter Fælles*
tarv, og Argum en tationen for deres Sammen*
klumpning virker ikke overbevisende. Langt sna*
rere skulde det syn es rimeligt at søge dem for*
delt over de adsk ilte Bydele, saa Broernes Be*
boere ikke behøvede at foretage lange Rejser
for at gøre deres Indkøb. Er Konkurrencemomen*
tet en absolut Forudsætning for V arehu sets Triv*
sel, kunde jo baade Daell og M essen troppe op
paa Frederiksborggade ved Siden af English house.
Naar M essen engang skal udvide og modernisere,
bliver det svært nok at praktisere paa den smalle
Købmagergade.
V i nærmer os nu et andet Problem, der knytter
sig til N ørrevo ld og angaar den i dens Egenskab
2