117 / 147
• V e r i i b a i i e b e p l a i i t i i i n s f .
A f H avearkitekt
E. ErstadzJørgensen.
D
e danske Statsbaner har oppet sig svært i de
senere år (retfærdigvis må der ses bort fra
de fem allersen este), men på eet punkt er der
ikke sket frem skridt fra forrige århundrede, og det
er netop på et område, der falder indenfor vor
forenings interessesphære.
Jeg tænker på beplantningerne på jernbaneskrå?
ningerne. D e er som de altid har været, og det
kan ikke siges som nogen kompliment. Mon der
er nogen af dem, der for tiden indtager ledende stik
linger indenfor etaten, som har stillet sig selv dette
spørgsmål: H v ilk et formål tjen er i det hele taget
sådanne plantninger langs banerne? Man kan
næ sten ikke tænke sig, at det kan være tilfæ ldet.
Og sådan kan det let gå indenfor en etat, hvor
man indtræder som ganske ung for efterhånden
at avancere indenfor en af de særlige grene af
virksomheden, hvor hver passer sit, og hvor kritik
ikke er velkomm en. Først i en sen alder når em
kelte op til de poster, hvor et in itiativ er på sin
plads, men så er der så mange personlige forhold
at tage h en syn til, at man foretrækker at lade
sagen gå sin gang, når det da ikke er på et område
af særlig vigtighed. Og set fra et jernbanesyns?
punkt, kan beplantn ingssagen jo nok siges at være
af underordnet betydning, selv om ikke alle helt
kan slu tte sig til den mening. U d en en sådan for#
klaring kan man vanskelig forstå, at en sag i den
grad kan stivn e i en gammel m isforstået form,
som det her er sket.
Men nu stiller vi altså spørgsmålet til os selv,
og svaret må så blive, at planternes tilstedevæ?
relse på baneskråningerne i alm indelighed kun tje?
ner til løsning af æ stetisk e opgaver. D er findes
ganske v ist enkelte steder, særlig i Jylland, tæ tte
nåletræ splantninger med lægivning til formål for
at hindre sneansam linger på banelegem et, det er
en sag for sig, men al den øvrige beplantning har
kun skønhed til formål.
D e t næ ste spørgsmål er så, om d ette formål op*
fy ld es og hertil kan der kun svares nej. Der fim
des ganske enkelte hæderlige undtagelser, som
for eksempel de høje skråninger på begge sider
af banen over Fyn, hvor den fører op til Lille?
bæ ltsbroen. D isse er tilså et m ed spredte gyvel?
buske, lid t for jævnt spredt ganske vist, men her
er dog et tilløb til noget rigtigt. Mange vil måske
gøre gæ ldende, at man også adskillige andre steder
kører forbi bevoksninger, der virker smukt og op?
livende, og det er rigtigt nok, men man kan i så
tilfæ lde være ganske sikker på, at det er naturen
selv, der har frembragt det gode resultat. Så godt
som alt, hvad der er
plantet,
er gjort med en sør?
gelig mangel på sans for, hvad der er køn t og for?
målstjenligt.
D et kan ses med tilstrækkelig tydelighed her
inde ved hoved staden , hvor man dog skulde finde
det rimeligt, at D e danske Statsbaner vilde lægge
særlig vægt på at skabe noget tiltalende til glæde
for de mange rejsende.
På strækningen V a lb y—V esterfæ lledv ej kører
S.?banen i den gam le banegrav fra den første Ros?
Selvsået bevoksning på jernbaneskråningen
ud for GI. Carlsbergs have.
Selvsået bevoksning på høj skråning mels
lem Valby og Enghavevejs stationer.
8